ForsideBøgerVejledning til Dræningens…større og mindre Gaarde

Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

Forfatter: D. Hannemann

År: 1876

Forlag: Det Kgl. danske Landhusholdningsselskabs Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 170

UDK: 626.8

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 192 Forrige Næste
158 større eller mindre Brede findes langs Bække og Aaer, saa kan man i mange Tilfælde gjore det ved at gjen- nemskære disse Arealer med mindre Kanaler eller store Grøfter af passende Dimensioner, hvilket er saa meget lettere at udføre, som disse i Regelen ikke ville faa Vand- strømme at føre af nogen væsenlig Betydning. Hvilke Dimensioner her skulde anvendes i Forhold til de for- ventede Vandstrømme, for at Vandspejlet kunde antage det opgivne Minimum af Fald, kunde nok bestemmes ved Hjælp af Formler, hvorefter de altid kunne beregnes, naar man kjender Oplandets Størrelse, som afgiver sit Vand dertil; men de ere i dette Tilfælde overflødige, fordi prak- tiske Hensyn gjore Fordringer, der ere langt videre gaaende, og som bevirke, at Dimensionerne af disse Grøfter, naar de til enhver Tid skulle gjore fuldkommen Fyldest, nødig maa gaa under visse ved praktiske Hensyn givne Grændser. Det vil saaledes være nødvendigt, at Grøftens Bund er mindst 1, men hellere omtrent 2 Fod under Vand- spejlet, og idet man ved Aaløbet begynder med at lægge Bunden af den nye Grøft 1 eller 2 Fod under Vandspejlet, vedbliver man under den fortsatte Gravning bestandig at holde Bunden vandret, saaledes at man altid har den samme Vandhøjde med sig i Grøften, og man vedbliver paa denne Maade, indtil omsider Terrainets Stigning til- lader en Lempelse, fordi man ikke mere har Brug for den størst mulige Sænkning af Vandspejlet. Denne Dybde af Grøftens vandførende Areal bevirker, at en Vandstrøm kan bevæge sig langs ad Grøftens Midte uden at hindres af nogen Modstand, hverken af Gnidningsmodstanden fra Grøftens Bund, ej heller af afsat Slam eller nedfaldne Klumper etc., ligesom det ogsaa maa erindres, at jo højere et Vandlag der staaer over Grøftebunden, desto mindre er denne udsat for at bevoxes med Grøde, og jo større Over- flade det vandførende Areal tillige har, desto længere varer det, inden en Vegetation af Alger, Andemad eller anden