Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

159 Plantevæxt, hidrørende fra Grøftens Bund eller dens Sider, breder sig ud over Vandspejlet og foranlediger kjendelige Hindringer for Vandets Løb; det er af denne Grund ogsaa ønskeligt, at Vandspejlet har en stor Brede, og denne burde nødig være mindre end 5 à 6 Fod i Overfladen, helst med saa ringe Anlæg under Vandspejlet, som Side- væggene efter Jordens Beskaffenhed kunne taale. Ved Hjælp af Grøfter, anlagte efter dette Princip, kan man altsaa faa selve Vandspejlet ført ind igjennem de paagjældende Arealer i saa mange Linier, som man maa anse fornødent for at kunne gjennemføre den bedst mulige Vandafledning. Man faaer Jordoverfladens Højde over Vandspejlet for Øje i lodret Maal, og man vil efter denne Forberedelse blive istand til at anvende Dræning paa mange Arealer, der forhen manglede al Vandafledning af Mangel paa Fald. Bekostningen ved denne Kanalgravning er ikke særlig stor, thi man vil som oftest finde en Bund, som er blød at stikke i og bekvem at arbejde op. Med lidt Øvelse i Fremgangsmaaden finder man sig let til- rette i Arbejdet, som oftest uden at det er nødvendigt at arbejde i Vand. Har man Ler eller fast Jord at arbejde i, saa kan en dygtig Mand daglig kaste c. 50 Kubikalen, naar Grøften ikke er over 4 Fod dyb. Er Bunden blød, og kan den ikke bære Arbejderen, bestaaer den f. Ex. af Dynd eller Tørv, saa forværres Arbejdet ikke derved, tvertimod bliver det i Regelen saa meget lettere og billigere, thi øvede Gravere ville med hensigtsmæssige langskaftede Dyndskovle staa ovenover Vandspejlet og tage Jorden op fra Bunden, og de kunne da kaste indtil 100 Kubikalen i en Dag. Sædvanlig vil det dog være nødvendigt, at den opgravede Jord strax bliver kastet saa langt bort fra Grøftekanten, at den nærmeste Brede paa 6 à 8 Fod paa hver Side bliver fri, hvilket fordyrer Gravningen. Ved aarlig Oprensning danne saadanne Grøfter et solidt Grundlag for Dræningen, og ved deres Anvendelse