Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

160 vil Dræningen blive mulig paa mange Arealer, der ligge ubenyttede hen, skjøndt af god Beskaffenhed til Kultur. Naar der nu bliver Tale om at dræne et saadant Terrain, saa afvindes der endnu yderligere Interesse, hvis Forholdene ere af den Beskaffenhed, at Vandspejlet i det Aalob, der er Tale, om, ikke er nogenlunde ens hele Aaret, men at dettes normale Vintervandstand staaer en Fod eller mere højere end Sommervandstanden, saaledes som denne plejer at stille sig i Lobet af Maj, og hvor det ikke er usædvanligt, at et yderligere Højvande for en længere Tid af Vinteren eller under Tøbrud naaer Jordens Overflade eller delvis bedækker denne. Det er jo en Selvfølge, at man under saadanne Forhold er henvist til at benytte Jorden til Afgræsning og Høavl, og det er ogsaa kun under den Forudsætning, at den er værdiløs til denne Anvendelse, men synes at egne sig til Kultur, at der bliver Tale om at forsøge Dræning for at kunne dyrke Vaarsæd eller andre Sommervæxter. Og der er Intet i Vejen for, at man kan dræne i Forhold til Sommervandspejlet, selv om man endda skal dræne meget grundt. Det Minimum af Dybde, som man tør nøjes med, bestemmes af Frosten, der til Tider kan optræde som en Fare for Rørene, hvis de ligge mindre end to Fod dybt, og Planterødderne, hvilke ogsaa endnu i en større Dybde kunne voxe ind i Rørene især paa moseagtig Jord, men dog kun da synes at være farlige, naar de hidrøre fra toaarige Planter, og derfor ere mest at befrygte af Ukrudtet og formodenlig af den Grund vise sig hyppigst det første Aar efter Drænin- gen, indtil Jorden er renset. Vintersæden er uanvendelig, og om det end maa befrygtes, at baade Roer og Vaarsæd, som sende Rødderne ned til Rørene i stor Mængde, maa være en alvorlig Fare for Ledningerne, saa viser dog den Sjeldenhed, hvormed Forstoppelser af det Slags Plante- rødder virkelig indtræder, saalænge Jorden er under Dyrk- ning, at Faren ikke er stor, maaske hidrørende fra, at de