Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

8 deres lette Beskaffenhed og øvrige Forhold ikke behøve at drænes, eller som ligge for lavt til at kunne drænes, saa spiller Dræningen dog endnu en altfor ringe Bolle i vort Agerbrug, og der er i den Betning endnu overmaade meget at gjøre. Højest i Bækken stod i 1871 Sorø Amt med 193/4 Procent drænet Areal, dernæst Aarhus Amt med over 181/2 Procent; lavest i Bækken stode Bing- kjøbing Amt, Hjørring Amt og Aalborg Amt med neppe 1 Procent drænet Areal. § 3. Fordele ved Dræning fremfor aabne Grøfter. 7. Den nærmeste Anledning til Dræning eller Vand- afledning i dækkede Ledninger har vistnok været at ind- vinde det Areal, som de aabne Grøfter optage; det saa- ledes indvundne Areal kan ofte løbe op til 10 Procent af hele Marken, og Gevinsten er saaledes allerede i denne Henseende af ikke ringe Betydning. 8. Ved de aabne Grøfters Sløjfning bliver hver en- kelt Del af Marken lettere tilgængelig; man bliver fri for de oppløjede Bygge og bliver istand til at bearbejde Jor- den i forskjellige Betninger og til at underkaste Jorden en fuldkomnere mekanisk Behandling. 9. Medens man ved de aabne Grøfter er meget be- grændset i Henseende til den Dybde, man kan give Vand- ledningen, paa Grund af, at jo dybere Grøfterne gjøres, desto bredere maa de gjøres foroven, desto mere Areal spilder man, og desto vanskeligere og kostbarere ere Grøf- terne at vedligeholde, saa kan man uden Ulempe fore Vandledningen i meget større Dybde ved Dræning og saa- ledes opnaa en langt fuldkomnere Vandafledning. 10. Man bliver ved Dræningens Indførelse fri for den undertiden meget besværlige Vedligeholdelse af de aabne Grøfter og tillige fri for den Planteskole af Ukrudt, som Siderne af de aabne Grøfter pleje at frembyde.