Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

9 § 4. Dræningens Virkning paa Jordbunden. 11. Skadeligheden af en overvættes Regnmængde i Jordbunden kjender enhver Landmand af Erfaring; Viden- skaben forklarer dette Faktum ved at henvise til, at Vandet hindrer Planterødderne i at trænge ned, hindrer Luftens Adgang til Jorden og til Rødderne og foraarsager en stærk Fordampning, som afkøler Jordbunden, og at Vandet ved at staa længe stille foranlediger Dannelsen af skadelige Humussyrer. Hvor Undergrunden ikke af Na- turen er vandafledende, afgive de aabne Grøfter kun et ufuldstændigt Middel til at fjerne Ondet. Men Dræningen virker ikke blot fuldstændigere end de aabne Grøfter; den har tillige mere flersidig Virkning. Virkningerne ytre sig dels i Forhold til Undergrundsvandet, dels i Forhold til Overfladevandet. 12. Paa Steder, hvor vandførende Jordlag nærme sig Jordoverfladen saa meget, at Grundvandets Stigehøjde naaer op over Jorden, bryder Vandet frem i Form af Væld, som gjennemvæde den overliggende Jord og gjøre den uskikket til Plantevæxt, endog ofte uskikket til at mod- tage den Bearbejdning, som Agerjorden udkræver. Ved at føres i passende Dybde gjennem Vældene, opfange Drænledningerne det kolde Vældvand, inden det naaer op til de øvre Jordlag og fordærver dem. Virkningen heraf til at gjøre Jordoverfladen fast og tilgængelig for mekanisk Bearbejdning, sund og modtagelig for Gødning og for Væxt af nyttige Planter er ganske overordenlig. Det er navnlig Muligheden af at lægge Dræningen i hvilkensom- helst passende Dybde, der gjør den saa særdeles brugbar i denne Retning. 13. Naar Jordbunden ikke hurtig nok kan modtage det nedfaldende Regnvand, flyder dette for en stor Del bort langs Overfladen og gjør megen Skade ved at bort- føre en Del af Madjordens Næringsstoffer, og forsaavidt