Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

14 14. Man har tidligere frygtet, at Dræningen skulde gjore Jorden for tør; men Erfaringen har viist, at Frygten var ugrundet. I den drænede Jord ville to hinanden mod- arbejdende Kræfter virke paa Vandet, nemlig Tyngden og Jorddelenes Tiltrækning til Vandet (deres vandbindende Egenskab); Tyngden vil fure en Del af Vandet til Dræn- rørene; Resten vil tilbageholdes som Fugtighed i Jordens fineste Porer. Den fineste og mest porøse Jord holder derfor bedst paa Fugtigheden, ligesom den ogsaa har Evne til at indsuge Fugtighed af Natteluften; den faste og tætte Jord udtørres derimod hurtigere og fuldstændigere. Det er saaledes en bekjendt Sag, at den velbehandlede og i en god Dybde fint pulveriserede Brakmark kan selv i lang- varig Tørke holde sig fugtig indtil faa Tommer nær Over- fladen, medens samtidig den faste Græsmark ved Siden af kan være fuldstændig udtørret og haard en Fod dybt og mere. Jo mere man ved Dræningen kan gjøre Jorden mild, fin og porøs, desto bedre holder den i et vanskeligt Foraar paa Vinterfugtigheden; man bevarer bedst den til Vaarsædens Spiring nødvendige Fugtighed, naar det kan lykkes at faa Jorden behandlet i en saa bekvem Tilstand, at man kan bevare Overfladen fin, medens den mindre bekvemt bearbejdede og mindre fine Jordoverflade lettere afgiver sin Fugtighed. Men da Dræningen gjør Jorden mere bekvem og sætter os istand til ved Bearbejdningen at bevare Overfladen mere fin, saa holder den drænede Jord ogsaa i Reglen Fugtigheden bedst under Forhold, der ere vanskelige for Kornets Spiring, og da Plante- rødderne trænge dybere ned, kan Vegetationen og navnlig Kornafgrøden i Almindelighed udholde en langvarig Tørke fuldt saa godt paa den drænede som paa den udrænede Jord, hvilket man havde god Lejlighed til at se stadfæstet i de ualmindelig tørre Aaringer 1857—58 og 59, og disse for Dræningen gunstige Erfaringer kunne ikke afkræftes, fordi man senere i mange Tilfælde ved en slet udført,