ForsideBøgerVejledning til Dræningens…større og mindre Gaarde

Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

Forfatter: D. Hannemann

År: 1876

Forlag: Det Kgl. danske Landhusholdningsselskabs Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 170

UDK: 626.8

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 192 Forrige Næste
15 pletvis og grund Dræning har forspildt de gode Resultater, man ventede. 15. Man har ligeledes frygtet for, at Drænvandet ved at sive igjennem Jorden skulde opløse og bortføre en Mængde af de lettest opløselige plantenærende Stoffer af Jorden, men ogsaa denne Frygt har viist sig ugrundet; snarere bliver Jorden ved Dræningen bedre istand til at gjøre Gødningsstofferne frugtbringende for Kulturplanterne. Ligesom Jordbunden har den Egenskab at fastholde Fug- tigheden i en vis Grad (forskjellig Slags Jord i forskjellig Grad), saaledes har den ogsaa den Egenskab til en vis Grad mekanisk at fastholde de ellers opløselige Plante- næringsstoffer, saa at de ikke kunne vadskes ud af Jorden ved Vand. Og man har gjort den ligesaa smukke som mærkelige Iagttagelse, at Jordbunden netop stærkest fast- holder de Plantenæringsstoffer, som det i Regelen er af størst Vigtighed at tilføre i Gødningen, nemlig Fosforsyre, Kali og Ammoniak. I Liebigs geniale Værk: Agerbrugets Naturlove (den danske Oversættelse Side 351) anføres en Række Drænvandsanalyser, som kun vise Spor eller paa- faldende ringe Mængder af de nævnte Stoffer, medens de vise mere Kalk, Magnesia, Natron og Svovlsyre. Samme Resultat er fundet ved Forsøg med underjordiske Regn- maalere, saakaldte Lysimetre, der bestode af firkantede Kasser, foroven aabne, forsynede med en gjennemhullet Mellembund i 6 Tommers Dybde under Overkanten, tomme i det nederste Rum, fyldte med Jord i det øverste Rum og gravede ned i Marken indtil Randen; Regnen, som faldt paa Kassen, sivede igjennem det 6 Tom. tykke Jordlag, og det Vand, der samledes i det nederste Rum, blev analyseret og viste kun uvejelige Spor af Fosforsyre og Ammoniak og kun et Par Milliontedele Kali, selv fra gødet Jord. Kun i Sumpe og Moser mangler Jordbunden den Evne at holde Næringsstofferne tilbage (Sml. Liebigs ovennævnte Værk, Side 352 og videre).