Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

25 mere Regn ned i Jorden, end hertil behøves, vil Over- skuddet som frit Vand løbe bort til Siden, saasnart det træffer et tilstrækkelig porøst Jordlag, eller blive staaende en Tidlang og danne det saakaldte Grundvand. Det Vand, som løber bort til Siden, enten ad Jordoverfladen eller underjordisk og gjennem Grøfter og Vandløb, føres ud i Indsoer eller i Havet, hvorfra det ved Fordampning efter- haanden igjen kommer op i Atmosfæren. Det Vand, som bliver staaende i Jordskorpen, enten som bundet Vand eller som frit Vand, vil ligeledes være underkastet en Fordampning og efterhaanden vende tilbage til Atmosfæren. Regnvandet danner saaledes et bestandigt Kredsløb mellem Jorden og Luften, og idet Regnfaldet og Fordampningen modvirke hinanden, vil snart den ene, snart den anden have Overvægten. Grændsen imellem det Jordlag, som kun indeholder bundet Vand, og det (dybere), som er overmættet med Vand og altsaa indeholder frit Vand (Grundvand), danner det saakaldte Grundvandspejl. Naar Regnfaldet har Overvægten over Fordampningen, vil et større eller mindre Lag Jord over Grundvandspejlet efterhaanden overmættes og saaledes Grundvandspejlet stige; naar derimod Fordampningen overstiger Regnfaldet, vil det øverste Jordlag efterhaanden afgive mere og mere af sin Fugtighed til Atmosfæren og igjen ved Haarrørs- kraften opsuge af Grundvandet, hvorved Grundvandspejlet synker. 23. Dræningens Opgave er at fjerne Grundvandet, saasnart det naaer højere end en vis Grændse, hvis Af- stand fra Jordoverfladen afhænger af den Plads, som Landmanden forlanger for Planterøddernes Udbredelse. Et Hovedpunkt ved Dræningen er at bestemme Stør- relsen af den Vandmængde, som den har at bortføre fra et vist Areal i en vis Tid. Denne Vandmængde afhænger nærmest af Regnfaldet paa selve det drænede Areal, der- næst af det over- eller underjordiske Tilløbsvand andetsteds