Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde
Forfatter: D. Hannemann
År: 1876
Forlag: Det Kgl. danske Landhusholdningsselskabs Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 170
UDK: 626.8
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
mere Regn ned i Jorden, end hertil behøves, vil Over-
skuddet som frit Vand løbe bort til Siden, saasnart det
træffer et tilstrækkelig porøst Jordlag, eller blive staaende
en Tidlang og danne det saakaldte Grundvand. Det Vand,
som løber bort til Siden, enten ad Jordoverfladen eller
underjordisk og gjennem Grøfter og Vandløb, føres ud i
Indsoer eller i Havet, hvorfra det ved Fordampning efter-
haanden igjen kommer op i Atmosfæren. Det Vand, som
bliver staaende i Jordskorpen, enten som bundet Vand
eller som frit Vand, vil ligeledes være underkastet en
Fordampning og efterhaanden vende tilbage til Atmosfæren.
Regnvandet danner saaledes et bestandigt Kredsløb mellem
Jorden og Luften, og idet Regnfaldet og Fordampningen
modvirke hinanden, vil snart den ene, snart den anden
have Overvægten. Grændsen imellem det Jordlag, som
kun indeholder bundet Vand, og det (dybere), som er
overmættet med Vand og altsaa indeholder frit Vand
(Grundvand), danner det saakaldte Grundvandspejl.
Naar Regnfaldet har Overvægten over Fordampningen, vil
et større eller mindre Lag Jord over Grundvandspejlet
efterhaanden overmættes og saaledes Grundvandspejlet
stige; naar derimod Fordampningen overstiger Regnfaldet,
vil det øverste Jordlag efterhaanden afgive mere og mere
af sin Fugtighed til Atmosfæren og igjen ved Haarrørs-
kraften opsuge af Grundvandet, hvorved Grundvandspejlet
synker.
23. Dræningens Opgave er at fjerne Grundvandet,
saasnart det naaer højere end en vis Grændse, hvis Af-
stand fra Jordoverfladen afhænger af den Plads, som
Landmanden forlanger for Planterøddernes Udbredelse.
Et Hovedpunkt ved Dræningen er at bestemme Stør-
relsen af den Vandmængde, som den har at bortføre fra
et vist Areal i en vis Tid. Denne Vandmængde afhænger
nærmest af Regnfaldet paa selve det drænede Areal, der-
næst af det over- eller underjordiske Tilløbsvand andetsteds