Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

26 fra. Udelade vi foreløbig dette sidste af Betragtningen, saa er det klart, at Dræningen ikke behøver at kunne bortfare alt det paa det drænede Areal faldne Regnvand, idet nemlig den Vandmængde, som bortgaaer ved For- dampning, maa fradrages. Det er saaledes af Vigtighed at kjende Størrelsen af Fordampningen paa forskjellige Tider af Aaret. 24. Vandets stærkere eller svagere Fordampning af- hænger nærmest af Luftens Evne til at modtage Vand- dampene. Ved enhver bestemt Varmegrad er et vist Maal Luft istand til at optage en vis Mængde Vanddampe; jo varmere Luften er, desto mere Damp kan den indeholde. Man har efter anstillede Forsøg beregnet Tabeller over, hvor stor en Vægtmængde Vanddamp en Kubikfod Luft ved hver Varmegrad kan indeholde. Ved Hjælp af Psykro- metret (hvis nærmere Forklaring hører under Meteorologien) kan man erfare, hvormegen Vanddamp en Kubikfod Luft paa en vis Tid virkelig indeholder, og denne Dampmængde, divideret med den, som samme Rumfang Luft ved fuld Mætning kunde indeholde, udtrykker den saakaldte Fug- tighedsgrad, som man gjerne plejer at angive ved de meteorologiske Stationer. Imidlertid afgiver Fugtigheds- graden ikke noget fast Maal for Luftens Vandoptagnings- evne paa en vis Tid, idet f. Ex. 50 Procent Fugtighed svarer til en desto større Vandoptagningsevne, jo var- mere Luften er. Et fast Maal vilde man faa ved istedet- for at dividere den Dampmængde, som Luften indeholder, med den, som den ved samme Varmegrad kunde inde- holde, tvertimod at subtrahere den første fra den sidste; man vilde saaledes faa ud, hvor megen Damp en Kubikfod Luft paa en bestemt Tid mangler for at være mættet, uafhængig af Varmegraden, og saaledes faa et for alle Aarstider ens Maal for Luftens vandoptagende Evne. Dette Maal maatte helst udtrykkes ikke ved Vægt, men ved Rumfang, ligesom Regnfaldet, eller rettere ved Højden af