Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

27 den Vandsøjle med 1 □ Fod Grnndflade, som en Kubikfod paa en vis Tid kunde optage for at mættes med Vand- damp. Imidlertid afhænger Luftens Tørringsevne ikke af dette Forhold alene, men tillige af dens Bevægelsestilstand; jo stærkere Vinden er, desto flere Luftdele komme i en vis Tid i Berøring med de Gjenstande, som afgive Fugtighed til Luften, og desto stærkere Tørringsevne har Luften. Og maaler man end Luftens Hastighed samtidig med dens Fugtighedstilstand, saa har man dog derved kun erfaret Luftens Evne til at optage Fugtighed, men ikke, hvor megen Fugtighed der virkelig til en vis Tid er afgivet fra bestemte Gjenstande (Vand, Jord, Planter), og for at erfare dette er man derfor gaaet en mere direkte Vej. 25. Henstiller man om Sommeren en lille Beholder med Vand i fri Luft, saa vil man efter nogen Tids Forløb bemærke, at Vandet er svundet; hvormeget, kan erfares ved Maaling eller Vejning. Svindet plus den i samme Tid faldne Regnmængde angiver den fordampede Vandmængde, der ligesom Regnmængden kan udtrykkes ved en vis Vand- højde paa det fordampende Areal. Saadanne Forsøg har man anstillet ikke blot i den nyeste Tid, men tildels endog i lang Tid tilbage, saaledes paa Zwanenburg ved Amsterdam lige fra Aar 1743, samtidig med de første Regnobservationer. Imidlertid have disse Forsøg i Ud- landet, saa vidt Forfatteren bekjendt, alle den Mangel, at Fordampningsbeholderen er opstillet i fri Luft, ligesom Regnmaaleren, og at Vandet deri altsaa har antaget Luf- tens Temperatur, der kan være meget forskjellig fra Van- dets Varmegrad i større naturlige Beholdere (Søer) eller fra Jordskorpens Varme. Man kan altsaa fra hine Forsøg kun slutte til Luftens Tørringsevne, men ikke bestemt til den Vandmængde, der virkelig er fordampet fra natur- lige Vandbeholdere, Vandløb, Damme og Søer, endsige til