Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

46 Fald, fordi denne Retning er den naturligste for Vandets Afløb, fordi Vandet derved faaer den størst mulige Hastig- hed i Rørene, og disse saaledes herved ere mindst udsatte for Forstoppelse ved Aflagring af Jord, og fordi man der- ved faaer den heldigste Beliggenhed for Samleledningerne, saaledes som senere vil blive viist. Især paa Steder, hvor Jordoverfladen har knapt Fald, er det af største Vigtighed at holde sig nøje til den angivne Regel for at holde Rør- ledningerne rene og aabne. § 10. Sugeledningernes Dybde. 32. Hvor dybt man ved Dræning skal sænke Grund- vandspejlet i Jorden, er et Spørgsmaal, som væsenligst maa afgjøres af Erfaringen. I Dræningens tidligere Periode lagde man sjeldent Sugeledningerne ret dybt i Jorden, blot 3' eller endnu mindre, thi man vilde spare Gravearbejde, og navnlig ved stærk Lerjord havde man ogsaa Betænke- lighed ved at lægge Ledningerne dybere; thi man frygtede, at Vandet fra oven skulde have for stor Vanskelighed ved at trænge igjennem et for tykt Jordlag ned til Drænrorene; man var med andre Ord bange for, at man ved en dyb Dræning skulde begrave Dræningsanlæget saaledes, at det ikke skulde komme til at gjøre Nytte, og selv her i Lan- det bar man en Tid lang næret samme Frygt. Erfaringen har imidlertid viist, at den dybere Dræning gjorde bedre Virkning end den mindre dybe, og skjondt det vel er saa, at den lerede Jord gjør størst Modstand mod Vandets Bevægelse ned til Rorene, saa maa man dog ikke deraf slutte, at den stærkere Jord skal drænes mindre dybt end den lettere Jord, tvertimod, jo mere leret Jorden er, jo mere Modstand den gjør mod Vandets Gjennemsivning, desto nødvendigere er det at dræne dybt. For at opnaa klar Indsigt i dette Forhold, maa man først lægge Mærke til, at Grundvandet selvfølgelig maa