Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

47 staa højere end Drænledningerne, naar disse give Vand; i regnfulde Perioder eller i Tøbrud kan det for en Tid endog komme til at staa væsenlig højere end Ledningerne. Men Grundvandspejlet i en drænet Mark kan ikke være plant eller parallelt med Jordens Overflade; det maa være bølgeformigt, højest ved Midtlinien mellem to parallele Naboledninger, lavest ved disse. Grunden dertil er den, at Vandet har at overvinde en Modstand, der er større eller mindre efter Jordens Beskaffenhed, for at naa hen til Ledningerne og træde ind i dem, hvorfor det her lige- som ved alle lignende Lejligheder maa indstille sig med et til Modstandens Størrelse svarende Fald paa Overfladen i Bevægelsens Retning. Vandet møder i Jorden en saa- dan Modstand, at der 'til dens Overvindelse kræves et Fald af imellem 1 og 12 pCt. af Afstanden efter Jordens større eller mindre Gjennemtrængelighed for Vand; i den stærkeste Jord kan Faldet altsaa udgjøre indtil 1‘ paa 81/24, eller med andre Ord ved en Afstand af 50‘ mellem Dræn- ledningerne kan Grundvandspejlet i den stærkeste Lerjord staa c. 3' højere (det er nærmere Jordens Overflade) midt mellem de parallele Drænledninger end lige over disse. Idet Vandet skal træde ind i Ledningerne, er der en ny Modstand at overvinde og et nyt Fald nødvendigt, saa at Grundvandet derfor maa staa endnu noget højere, saavel ved Midtlinien som ved Ledningerne. Heraf følger, at Ledningernes Dybde for en Del maa bero paa den Af- stand, der skal være imellem dem, og at man ved en større Dybde kan forøge Afstanden; men det vil tillige sees, at ved samme Afstand mellem Ledningerne maa den Jord, som byder Vandet den største Modstand, hvor Grundvandspejlet mellem Ledningerne derfor stiger i det stærkeste Forhold, altsaa den lerede Jord, under forøvrigt lige Forhold drænes dybere end den lettere Jord, hvor Grundvandspejlets Overflade er mindre bølget paa Grund