Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

88 I. Spirings-Perioden. 2. Vægt i Pund. Frøenes Antal. Plantens Navn. Fro, lerret ved 88° R. Spiringstid »g Antal af Dage. Kimplanter og Frprester, tisrredc ved 88° N. Tab i Procenter. 10 Ærter 0,004474 26 (),002150 52 " o 4G Hvede 0,003330 51 0,001426 57 — Her mild dog bemærkes, at den ovenfor givne Fremstilling af den chemiske Proces i Spiringens anden Periode kun fremhæver de vigtigste Pnnklek, men der er ikke Tvivl om. at denne Proces hos forfljellige Planter er meget sorskjellig i det Enkelte og at overhovedet den hele Stofomdannelse i den spirende Plante ikke gaaer for sig paa en saa simpel Maade som det af de endelige Resultater kunde synes. Ikke altid gaaer s. Ex. alt det Kulstof som forbrændes, over til Kulsyre, men ogsaa, som BoUssinganlt har paaviist, tildeels til Kulilte, og maaftee dannes der mange forbigaaende Forbindelser af Kulstof, Brint og Ilt, som cubnii ere os fuldkommen ubekjendte. I de chemiske Forandringer, som foregaae i Froet ved Spi- ringen, har fremfor Alt den qvælstofholdige Substans en vcesenlig Andeel. En, om end ringe. Deel heraf bliver Uden Tvivl adskilt og danner Ammoniakforbindelser; men den største Deel bliver til- bage Uadfkilt men ikke Uforandret, thi be, qvælstofholdige Substanser i Froene rinder Spiringen have stedse meget forskjellige Egenskaber fra dem i Froene for Spiringen. J Bygget opstaaer ved denne Lejlighed den saa meget omtalte Diastase. En endnu aldeles Uforklaret Livsyttring ved Spiringen er den Maade, hvorpaa Meelstofset bliver oploft og omdannet. At bette Sporgsmaal har en stor praktisk Interesse, vi! Ingen betvivle, som betænker hvilke vigtige techniske Arbeider netop knytte sig til Meelstoffets Oplosning og Omdannelse til Slikker, nemlig Dl- bryggerict ög Brændevtinsfabrikationen. Desværre maa vi bekjende, at den egenlige Aarsag til Meelstoffets Oplosning i det spirende Fro og den spirende Kartoffel, hidtil er os fuldkommen ubekjendt. Man troede for nogle Aar siden at have fundet Losningen i den omtalte Diastase, men kun den, som er aldeles nbekjendt med Spiringens Phænomener, har kunnet gaae ind herpaa. Kjender man disse