Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I. Spirings-Perioden.
89
Ftg. 90.
notere, indseer man snart al den hele Lære om Diastasen er et
Uholdbart Luftkastel. For det Forste er det vist, at der i Bygget for
Spiringen ingen Diastase er tilstede, at den altsaa er et Prodilkt
af Spiringen, og at det som Folge heraf er nbeviisligt at den
gaaer forud for Silkkerdannelsen. For det Andet bliver ikke alene
i Byg, men ogsåa,i alle andre Kornsorter, i alle Bælleplanters
Froe, i den spirende Kartoffel o. s. v. Meelstof oploft og omdannet
til Silkker, og hidtil har dog Ingen hos nogen af disse (med
Undtagelse af "hvad der har været paastaaet om Kartoffelen) efter-
viist Diastasens Nærværelse. Fremdeles indvirker Diastasen ikke paa
aldeles hele Meelstofkorn, men hin paa Klister eller dog paa Meel-
stofkorn forst ved en Temperatur ved hvilken de begynde at gaae
over til Klister, en Temperatur, der er meget for hol til at de
fleste spirende Planter knnde Udholde den uden at dræbes. Bed
lavere Temperatirr derimod er Diastasens Virkning aldeles ikke
forskjellig fra Virkningen af Plantelim eller andre qvælstofhol-
dige Substanser. Endelig var den hele Lære afPayen om Diastasen
oprindelig bygget paa en aldeles falsk Anskuelse af Stivelsens Byg-
ning og passer ikke naar
man gaaer nd fra rigtige
Anskuelser af Meelstofkor-
nenes Natur, især naar
man har iagttaget, hvor-
ledes Meelstoffet i Virke-
ligheden bliver oploft i de
spirende Plantedele. Vi
kunne gaae nd fra Kar-
toffelstivelsen som Exempel.
Optager man en omtrent
4 Uger gammelFrokartoffel
og Undersoger microscopisk
den deri indeholdte Sti-
velse, finder man allerede
den storste Deel af Sti-
velsekornene vcesenligt for-
andrede. Af de forskjel-
lige Former som man
iagttager, kan man let
sammenstille en fuldstæn-
dig Række, som frem-
Fig. 91.