Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
I. Spirings-Perioden. 89 Ftg. 90. notere, indseer man snart al den hele Lære om Diastasen er et Uholdbart Luftkastel. For det Forste er det vist, at der i Bygget for Spiringen ingen Diastase er tilstede, at den altsaa er et Prodilkt af Spiringen, og at det som Folge heraf er nbeviisligt at den gaaer forud for Silkkerdannelsen. For det Andet bliver ikke alene i Byg, men ogsåa,i alle andre Kornsorter, i alle Bælleplanters Froe, i den spirende Kartoffel o. s. v. Meelstof oploft og omdannet til Silkker, og hidtil har dog Ingen hos nogen af disse (med Undtagelse af "hvad der har været paastaaet om Kartoffelen) efter- viist Diastasens Nærværelse. Fremdeles indvirker Diastasen ikke paa aldeles hele Meelstofkorn, men hin paa Klister eller dog paa Meel- stofkorn forst ved en Temperatur ved hvilken de begynde at gaae over til Klister, en Temperatur, der er meget for hol til at de fleste spirende Planter knnde Udholde den uden at dræbes. Bed lavere Temperatirr derimod er Diastasens Virkning aldeles ikke forskjellig fra Virkningen af Plantelim eller andre qvælstofhol- dige Substanser. Endelig var den hele Lære afPayen om Diastasen oprindelig bygget paa en aldeles falsk Anskuelse af Stivelsens Byg- ning og passer ikke naar man gaaer nd fra rigtige Anskuelser af Meelstofkor- nenes Natur, især naar man har iagttaget, hvor- ledes Meelstoffet i Virke- ligheden bliver oploft i de spirende Plantedele. Vi kunne gaae nd fra Kar- toffelstivelsen som Exempel. Optager man en omtrent 4 Uger gammelFrokartoffel og Undersoger microscopisk den deri indeholdte Sti- velse, finder man allerede den storste Deel af Sti- velsekornene vcesenligt for- andrede. Af de forskjel- lige Former som man iagttager, kan man let sammenstille en fuldstæn- dig Række, som frem- Fig. 91.