Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

90 I. Spirings-Perioden. stiller Kornenes snccessive Oplosning fra den forste Begyndelse af til deres sidste Dieblik (Fig. 90). Sammenligner man denne Rækkefølge med den som fremstiller Stivelsekornenes suc- cessive Dannelse (Fig. 91 a-k), seer man strax at her tvende aldeles forskjelligartede Processer sinde Sted, og at altsaa Oplosningen ikke er simpelthen det modsatte Phænomen af Udviklingen. Bed at sammenligne den forste Række med et endnu Ubeskadiget Korn (Fig. 91 n), seer man at Oplosningen bestaaer i en efterhaanden foregaaende Tilintetgjorelse af Kornet ndenira indad, paa den Maade at den Ende hvor Stivelsekornets oprinde- lige Kjærne ligger saavelsom ben modsatte Ende længst modstaae den oplosende Kraft, og at altsaa det i Begyndelsen ægformede Korn efterhaanden antager en kegleformet eller næsten valseformet Skikkelse. En lignende Oplosningsproces har Forf. blandt Korn- sorternes Froe fim fundet hos Havren. Det er tidligere omtalt at Stivelsekornene hos Havren ved et anvendt Tryk deles i flere F'g. 92. starptkantede Stykker (Fig. 92 a, b), denne Deling indtræder nu (tf sig selv ved Havrens Spi- ring. De enkelte Stykker blive nu hver for sig efterhaanden opløste udenfra iudad aldeles paa samme Maade som ved Kartoffelmelet. Ganske anderledes viser derimod Forholdet sig naar man sam- menblander Kartoffelmeel med frisk Dlgjcrr og overlader dette til Gjcering. Undersoger man nu efter nogle Dages Forlob Meel- stofkornene, finder man disse fun paa enkelte Steder opløste paa en ejendommelig Maade, eller ligesom gnavede (Fig. 93 a— c). Forskjeliige Hnller eller selv længere Canaler trænge ndenfra ind i Kornets Substans. De Kredslinier, som betegnede Stivelsekornets Lagdannelse, cre tillige aldeles forsvundne. Udsættes Stivel- sen i længere Tid for Berø- ring med frisk Gjær, bliver disse Hnllers ydre Munding fun sjeldent Udvidet, men ind- vendigt udvide de sig stedse mere øg mere, og flyde sam- men til en fælles Hnnlhed Fig. 93.