Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

I. Spirings-Perioden. 91 (Fig. 93 d) og saaledes bliver Kornet efterhaandeli oploft indenfra Udad, det ydre Omfang bliver stedse tyndere og forsvinder tilsidst næsten ganske esterat det fornd er sonderrevet i flere Uregelmæssige Trævler. Aldeles den samme Qplosmngsproces finder nu ogsaa Sted hos den spirende Byg, og udmærket skjont lade alle Oplos- ningens Trin sig forfølge i god Malt. Stivelsekornenes Oplosning gaaer forovrigt stedse forst for sig paa de Steder, hvor de af samme dannede flydende Stoffer nær- mest blive forbrugte, altsaa hos Kartoffelen i Nærheden af Knop- perne, hos Kornsorterne ved Froets nedre Deel hvor Kimen ligger, hos Bcelleplanterne i Frobladencs Omkreds. Oplosningen skrider da, Udgaaende fra disse Steder, videre frem, hos Kornsorterne indtil den modsatte Ende, hos Kartofler og Bælleplanter vdenfra imod Plantedelens Indre. Den Tid som behoves for aldeles at oploft alt Meelstof i de respective Plantedele, er cntmu ikke for nogen Plante fuldstændigt paaviist. Som Exempler, optegnede af det physiologiske Institut t Jena, kan nævnes, at Byg, Udsaaet d. 15 Mai og Kartofler, lagte d. 1 Zuni, rcsp. d. 1 og 5 Jnli ikke længere indeholdt Spor as Meelstof. Dersom vi mangle Oplysning om den Maade, hvorpaa Meei- stoffet i de spirende Froe omdannes, saa vide vi endnu mindre om de fede Oliers Omdannelse til Sukker. Hvorledes de Foran- dringer som her foregaae, skulle opfattes, er endnn aldeles skjlllt i Merke. Ved Slntningen af disse Betragtninger over Spiringen bor endnn omtales Maltgjoringen, som ikke er andet end en begyndende, Paa en ejendommelig Maade ledet, Spiringsproces, hvis Formaal er saa fuldstændigt som muligt at omdanne det i Bygkornets Frø- hvide indeholdte Meelstof til Dextrin og Stivelsesukker, og at tabe saa lidet deraf som muligt ved Anvendelse til Nod- og Knop-Udvikling. Hertil kjende vi hidtil fim det Middel at lade hele Spiringen gaae for sig ved en lav Temperatur og med Udelukkelse af Lyset. I den forste Hensigt foretager man fortrinsvus Maltgjoringen For- aar og Efteraar, og soger ved flittig Omroren at modvirke Op- hedningen, der (som ovenfor Side 87 er bust) kan indtræde som Folge af Spiringen selv. De ovenfor meddeelte Forsog vise, at Meelstoffets Omdannelse gaaer hurtigst for sig i Merke, idet s. Ex. Korn efter 7 Dages Spiring i Angnst havde tabt 8'o i Lys, men. 67°/o i Skygge. De samme Korn fremviste endvidere allerede efter 4 Dages Forlob i Mørket en Kimknop af Tommes Længde,