Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

II. Væxtperioden. 95 Udforlig Behandling hver for sig, og saaledes ville vi betragte dette Afsnit i folgende 5 Grupper: 1) Saftbevægelsen, 2) Ernæ- ringen, 3) Assimilationen, 4) Dannelsesprocessen og 5) de ydre Betingelser for Vegetationen. A. Saftbevaegelfen t Planten. For at komme til Klarhed med Hensyn til Optagelsen af de § 53. til Plantens Ernæring bestemte Vcrdsker og deres videre Bevægelse ißjenncm Planten, maa vi forst soge at besvare os nogle Sporgs- maal. Her moder os forst dette: „har Planten en Mund, en Tarmkanal, kort sagt en indre, Udenfra tilgængelig Beholder, i hvilken den kan optage, bearbejde og oplose faste og flydende Ræ- ringsstoffer?" Herpaa kan bestemt svares Rei. EndnU Ingen har kunnet paavise noget saadant hos Planten og desuden ligger Plan- tens Bygning saa tydeligt for os, at vi med Sikkerhed tor benægte Tilværelsen af en slig Indretning. Deraf folger Middelbart, at Planten ikke heller kan have nogen Fordoielse, men at den maa forefinde sin Næring fuldstændigt tilberedet og i flydende Tilstand og at denne Nceringsvædste idetmindste strax ved sin Indtrædelse ikke kan stremme igjennem aabne Kanaler, men maa gjennemtrænge Cellevæggene. Noget Lignende finder nu vel ogsaa Sted hos Dyrene ved Optagelsen fra Maven og Tarmkanalen, men senere bevæger dog den optagne Væd ske sig videre i Aarerne som liaf- brudte Kanaler. Bi maa da opkaste det andet Sporgsmaal: „hvorle- des fordeles Vædsken, gives der i Planteil et eget hertil bestemt Karsystem?" Ogsaa dette Sporgsmaal maa besvares benægtende. Ved de omhyggelige, i lang Tid fortsatte anatomiske Undersøgelser af Planterne kan intet væsenligt System af Organer være blevet os skjult, og de mellem Naturforskerne endnn stedfindende forskjcl- tige Anskuelser om Plantens Sammensætning angaae fim dens finere Strnctur-Forskjelligheder. Sammenhængende Nor eller Kanaler paa længere Strækninger finde vi kun hos Planten i 2 Tilfælde: deels i de med egne Dægge forsynede Cellerækker, som man nhel- digviis Uden noiere Eftertanke har kaldet Kar (§§ 17-18), deels i de saa kald te Mellemgange og Mellemrum (§ 1), som ikke have nogen selvstændig Væg. Mell ved Undersøgelse af stiske Plan- ter finde vi i alle dens Dele og til alle Aarstider, saavel i Karrene som i Mellemgangene, stedse kun Luft og aldrig Vædsker.