Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

102 II. Vcextperioden. b. Saftens videre Bevægelse i Planten. Karbundter. § 56. Den af Knopperne og andre Nydannelser forbrugte Vædske maa stadigt erstattes nedenfra. Derfor fordeler den ved Rødderne fra Jordbunden optagne Fugtighed sig igjennem Planten til alle de Pllnkter hvor nye Organer dannes, idet der fra Roden af danner sig en Saftstrom til hver af disse igjennem de derimellem liggende Cellerækker. Knopperne o. s. v. modtage de fornodne Vædsker fra de dem nærmest liggende Celler, disse erstatte den afgivne Vædske fra Nabocellerne og saaledes gaaer det videre indtil Roden, som stedse igjen optager nye Vædsker fra Jordbunden. Men Saftstrom- ilingen har en ejendommelig Indflydelse paa de Celler, igjennem hvilke den gaaer. Idet nemlig fortrinsviis den ovre og nedre Ende af Cellen komme i Berøring med stedse frisk Ræringsvcedske, blive ogsaa disse Steder af Cellevæggen fortrinsviis ernærede, og saaledes uddanner den i Begyndelsen korte Celle sig esterhaanden til en langstrakt Celle og tilsidsttil ct næsten baandformet Ror. Bnndter af slige langstrakte Celler er det nu som man tillægger Ravn af Karbundter, og disse cre altsaa en Folge af Saftstromning i bestemte Retninger. Dette er dog ikke den eneste Folge af Saftens raske Gjennem- stromning. Meget mere synes ogsaa de enkelte Cellers hele Ud- vikling derved saaledes at paaskyndes, at de snart blive Udygtige til at fortsætte de for Cellelivet ejendommelige chemist-physiske Livs- yttringer, og de Celler, som ere Udsatte for den incest levende Ud- vexling af Safter, gaae derfor meget snart over i en Tilstand der kan betegnes som Doden. De ndvide sig betydeligt, danne hurtigt paafaldende stærke Afleiringslag, — de i en fortlobende Række lig- gende Celler træde ved de dem adskillende Vægges Oplosning i Forbindelse med hinanden, — Væd sken forsvinder af dem og erstattes ved Luft. Med eet Trd, — disse Celler blive omdannede til de saakaldte Kar (§ 17—18). De vorige Celler, igjennem hvilke Saft- stromningen er mindre levende, have mere Tid til at ernceres, deres Vægge fortykkes betydeligt, men ogsaa disse tabe tilsidst deres Safter og optage Kuft. ' Herved opstaae de langstrakte Celler i Karbundterne, Ved- og BastceUerne. Sammenligne vi de forskjellige Bestanddele af en Aarring, finde vi ogsaa, at i Foraaret, da Saft- stromningen er stærkest, dannes der fortrinsviis Kar (s. Ex. hos Egen, Fig. 94 e, /') og tyndvæggede, tidligt luftforende Bedceller (f. Ex. hos Fyrren, Fig. 95 6), i Efteraaret derimod, da Saften