Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

II. Vcextpcrioden. 103 Fig. O4. strømmer langsommere, dannes der kun faae Kar, men stærkt for- tykkede Vedceller (Fig. 94 a og 95 a). Heraf fremgaaer for det Forste, at Planten i hele dens Længde maa gjennemlobes af Karbundter, og dernæst at til ethvert Blad, enhver Knop, maa der hore et eller flere Karbundter, hvilket ogsaa viser sig at være Tilfældet. c. Boedffernes Udtræden af Planten, Overhudens Afson- dringslag, Mellemeellesubstans, Uddunstning. Hvad der i den foregaaende § blev Udviklet, har endnu ikke § 57. bragt os fuldstændig Oplysning om Saftbevægelsen for sig eller forsaavidt den skal træde i Ernæringens Tjeneste. Thi 1) kan Uagtet Proteinforbindelsernes Tiltrækningskraft dog ingen Vædsker indtrænge i Cellerne naar disse engang ere opfyldte med Saft, eftersom deres Vægge kun ere lidet elastiske. For at dette kan opnaaes, maa altsaa den i Cellerne indeholdte Vædske efterhaanden bortskaffes, at nye Safter bestandig kunne (tromme til. 2) Alt det Vand, som Planten er istand til at optage paa eengang, indeholder, selv om vi forndsætte at det er fuldkommen mættet med de i Zord- bnnden forefundne Stoffer, dog saa lidet af Plantens egenlige Næringsstoffer, at denne langtfra kan noies hermed; heraf folger at Vandet stadigt maa fjernes medens de i samme indeholdte Stoffer bibeholdes af Planten og at det ligesaa stadigt maa erstattes ved nye Vædsker fra Jordbunden, for at Planten saaledes lidt efter lidt kan erholde den fornødne Mængde Næringsstof. Det andet Pnukt gjor det nødvendigt at Vcedfferne ikke forlade Planten i