Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

110 II. Beextperioden. fordampe mindre end de, hvis Blade ere blödere, og Naaleirceerne mindst af alle Planter i vort Clima. ——* 'I Tabellen er Vandforbruget beregnet for hver Morgen Land (40000 F.), hvorved maa bemærkes, at dette i de forste Til- fælde er alt for lavt anslaaet, fordi Rummet mellem Planterne fim er beregnet som almindelig tor Havejord, som den blev benyttet af Hales i det 7de Exempel; tildeels idetmindste maatte den anslaaes som Grønsvær, hvorved Tallene, især for Viin og Humle, vilde blive betydeligt stone. Man kan temmelig sikkert antage, at Fordampningen af en Klover-,Wrie- ellerRngmark snarere er storre end mindre end af en sædvanlig Gronsvær. I endnu stsrre Maalestok vil sandsynligviis Fordampningen af en Lovtræskov vise sig. Saaledes tor man forudsætte, at enhver Flade, del- er bedækket med Vegetation, i Gjennemsnit behover 61,? Millioner IB Band pr. Td. Land, og sammenligne vi dette Behov med den Vandmængde der nedfaldet som Dug, Negn o. s. v., faa opstaaer let det Sporgsmaal, hvorfra Planten da henter disse Uhyre Mæng- der af Vand, et Sporgsmaal hvis Besvarelse skal forsoges nedenfor ved den specielle Betragtning af Næringsmidlerne (§ 70, 1). <1. Wldre Anffuelser. § go. Ligesom over næsten hele Plantephysiologien, har der ogsaa over Læren om Saftbevægelsen lige indtil de nyeste Tider hvilet cn Uheldig Skjæbne. Den aldeles forfejlede Ansknelse, nt Plante- livet knude og maatte behandles i Analogi med Dyrlivet, har i den Grad bemægtiget sig alle Forskere, at de ndgave de dristigste Phantasibilleder for Virkelighed og blændede af Fordomme ikke kunde see ved hoilys Dag. Af hvad man indtil den seneste Tid og selv niltildags finder herom i Værker over landoeconomisk Bo- tanik er derfor det Allermeste falskt. Den Roman som man hidtil fortalte, lyder saaledes: Noden optager af Jordbunden den raa Næringssaft, Stængelens Kar- bundter forer denne nd i Bladene, hvor den ved at Knlsyren adskilles og Ilten afgives bliver assimileret, denne assimilerede Næringssaft stiger da atter ned igjennem Barken, tjener til Udvikling af de nye Dele og bevirker endelig, aiifommcii til Noden, dennes For- længelse. Alt dette er nu et Foster af Indbildningskraften, thi om Forsog eller Iagttagelser, som knude bevise disse Paastande, el- der ikke Tale. Men det Meste er endog ligefrem falskt, soldi det