Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

II. Bæxtperioden. Ill modsiger bekjendte Erfaringer. Karrene i Stængelen fore til alle Aarstider kun Shift i den hele Stængel findes ingen raa Nærings- saft o: ingen Vædske, som i denne sin chemi ske Sammensætning kunde være optaget af Jordbunden; alle Stængelens Safter ere allerede assimilerede o: indeholde Bestanddele, som allerede ere fremgaaede ved chemist Omdannelse af de i Iordbtlnden inde, holdte Stoffer. Men gives der ingen raa Næringssaft i Stængelen, saa kunne Bladene heller ikke assimilere denne, og vel ere Bladene (egenlig klin de yngste, friske Dele) de vigtigste Organer for Iltens Udsondring, men Intet gssr det sandsynligt, at Kulsyren udeluk- kende eller fortrinsviis i Bladene skulde anvendes til Plantens Næring, ja det er fra et chemist og physiologist Standpunkt af endog usandsynligt at Kulsyren overhovedet bliver oploft i sine Bestanddele, snarere er dette Tilfældet med Vandet, hvoraf Ilten Udskilles. Bliver nu intet assimileret i Bladene, kan heller ingen assimileret Næringsvædske nedstige fra disse for at anvendes til Dannelsen af nye Dele. Den hele Theori modsiges ogsaa ganske let ved Betragtning af et om Foraaret Udspringende Træ. Paa den Tid nemlig, da Træet vitterligt ikke har nogen Blade som kllllde assimilere, bliver den allerbetydeligste Mængde Næringsstof forbrugt deels til Dannelsen af det nye Ved, deels til Dannelsen af de talrige Blade selv, medens derimod paa den Tid, da Træet er aldeles bedækket med Blade, kun udvikles lidet nyt Ved og aldeles ingen nye Blade. At dvæle længere ved disse forældede og let modbeviste An- skuelser, vil neppe lonne Umagen, og vi kunne derfor gaae over til folgende interessante Undersøgelser over HZ. Plantens Erncering. Raar man taler om Plantens Ernæring, opstaaer naturligviis § gi. forst det Sporgsmaal, hvilke Stoffer Planten behover til sin Næ- ring. Svaret herpaa findes lettest ved at undersøge de chemiffe Bestanddele af den færdige Plante. Bed Forbrænding af en Plante see vi, at en Deel af samme bliver aldeles oploft og nndviger i Lilftform, men at en anden Deel bliver vforbrændelig tilbage som Aske. De ved Forbrænding forsvindende Dele kalde vi i Korthed Plantens organiske, Askebestanddeleire dens Uorganiske Substans. En yderligere chemist Undersøgelse viser os da, at alle organiske