Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

126 II. Bæxtperivden. sure og endelig pectinsnre Salte, og at de sidste maaskee adskilles i Baserne, som paa anden Maade blive bundne, og Snkker, der op- staaer af Pectinsyren. I de sukkerholdige Frugter synes virkelig ogsaa mider Modllingen de forskjellige plantesnre Salte, Pectin- syren og Snkkeret at følge paa hinanden. 2) At de forskjellige Stoffer, som tilhore Meelstoffets og Trævle- stoffets Række: Knlhydraterne (som de for Kortheds Skyld benæv- nes i det Folgende, fordi de bestaae af Kulstof og Vandets Ele- menter), og de fede Olier i Vegetationens Lob let omdannes til hinanden er cn fuldkommen sikker Kjendsgjerning, som let forklares ved disse Stoffers store Lighed i Sammensætningen. Saaledes indeholde alle meelstosrige Froe, f. Ex. af Kornsorterne og Bælle- planterne, i deres yngre Tilstand overordenlig meget Snkker, som senere næsten aldeles forsvinder, indtil ved Spiringen Meelstoffet atter oplofts og omdannes til Snkker. 3) Om de qvælftofholdige Bestanddeles, Proteinforbindel- sernes Oprindelse have vi ikke engang Formodninger, som paa vort nærværende Standpnnkt kunde have nogen Grad af Sand- synlighed. 4) Den Rolle som de Uorganiske Stoffer spille i Planten er os for største Delen ganske ubekjendt. Kun en noie Kundskab om disse Stoffers Fordeling kan her lede os Paa Sporet. a) Allerede ovenfor er omtalt, at de mteagtige saftige Planter tildeels syntes at være rigere paa Aske end de tørre; enbnu mere paafaldende optræder denne Forskjel mellem de enkelte Dele af samme Plante, især nnar man sammenligner Stængelens og Bla- denes Askemængde med hinanden indbyrdes. Askeprocenter i Stængelen. i Bladene. Gran . . . 0,58 2,31 Bog. . . . 0,32 6,oo Eg. . - . . 2,50 9,80 Humle. . . 3,71 13,60 Hamp . . . 4,14 22,0 Poppel. . . 8,0 66,0 b) Froene have af alle Plantedele (maaskee med Undtagelse af Noden) stedse den ringefte Askemængde.