Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
125 II. Beextperioden. * 7,03 0, faae vi altsaa Ud, at for Dannelsen af 100 Dele Plante- snbstans maa idetmindste ndsondres 138,17 Dele O eller at ved en Indhost af 16 Centners Vægt maa for hver Morgen idetmindste 2429 D O sættes i Frihed. Saaledes have vi fastsat som almindelig Lov, nt Dannelsen af Plantens organiske Substans gjor cn stadig Udsondring af Ilt nødvendig. Dette er imidlertid desværre hidtil den eneste Naturlov, som vi sikkert kunne begrunde i Henseende til Planternes Tileg- nelse af Næringsstoffer, idet alt Ovrigt endnn beroer paa Formod- ninger og Sandsynlighedsberegninger. Især er dette Tilfældet med Betragtningerne over de Uorganiske Stoffers Betydning i Planten. Alt hvad Liebig har meddeelt i denne Retning er endnu ingenlunde sikkert begrundet og kan, saalænge Iagttagel- serne ere saa mangelfulde, heller ikke begrundes. Dersom de Uor- ganiske Bestanddele overhovedet have en væsenlig Betydning for Plantens Liv, have de kun denne i Forhold til de organiske Stoffer, men netop for dette Forhold savne vi paalidelige Angivelser. Aske- Analyser ere for sig af lidet Værd, naar ikke tillige den Plantcdeel som har leveret Asken, bliver Undersøgt qvantitativt i sine enkelte Bestanddele, men fim en fortsat Række af slige fuldstændige Under- søgelser, Udforte efter en og samme Methode, kan benyttes i Phy- siologien. Slige Arbeider kunne dog ikke Udfores af en enkelt Privatmand, men maa henvises til landoeconomiske Jnstitnter. De NU folgende Bemærkninger om Assimilations-Processen kunne følgelig kun gjalde som Fingerpeg for videre Iagttagelser og Undersøgelser. Forst ville vi betragte nogle Kjendsgjerninger, som staae i note Berøring med Sporgsmaalet om Næringsstoffernes Tilegnelse. 1) Alle Plantesafter som Uddrages friske af Planten, reagere silurt—og- indeholde plantesnre Salte. Baserne til disse Salte, Alkalier og Kalk, kunne ikke være optagne af Jorden som faa« danne, men kun som Salte. At Svovlsyre, Phosphorsyre og Chlor Udskilles af Planten eller at de 2 forste Forbindelser adskilles i deres Bestanddele i Planten antydes ikke ved nogen Iagttagelse, men da disse 3 Stoffer heller ikke forefindes frie i Planten, saa maa Kalk og Alkalier, idetmindste forsaavidt de danne plantesnre Salte, være indtraadte i Planten forbundne med Kulsyre eller med en humus- agtig Syre (rimeligviis Kildesyre eller Kildesatssyre). Her ligger UU den Formodning nær, at Hydrater af kulsure Alkalier ved stadigt Tab af Ilt efterhaanden omdannes til oxalsure, andre plante-