Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
II. Beextperioden.
*
7,03 0, faae vi altsaa Ud, at for Dannelsen af 100 Dele Plante-
snbstans maa idetmindste ndsondres 138,17 Dele O eller at ved en
Indhost af 16 Centners Vægt maa for hver Morgen idetmindste
2429 D O sættes i Frihed.
Saaledes have vi fastsat som almindelig Lov, nt Dannelsen
af Plantens organiske Substans gjor cn stadig Udsondring af Ilt
nødvendig. Dette er imidlertid desværre hidtil den eneste Naturlov,
som vi sikkert kunne begrunde i Henseende til Planternes Tileg-
nelse af Næringsstoffer, idet alt Ovrigt endnn beroer paa Formod-
ninger og Sandsynlighedsberegninger. Især er dette Tilfældet
med Betragtningerne over de Uorganiske Stoffers Betydning i
Planten. Alt hvad Liebig har meddeelt i denne Retning er
endnu ingenlunde sikkert begrundet og kan, saalænge Iagttagel-
serne ere saa mangelfulde, heller ikke begrundes. Dersom de Uor-
ganiske Bestanddele overhovedet have en væsenlig Betydning for
Plantens Liv, have de kun denne i Forhold til de organiske Stoffer,
men netop for dette Forhold savne vi paalidelige Angivelser. Aske-
Analyser ere for sig af lidet Værd, naar ikke tillige den Plantcdeel
som har leveret Asken, bliver Undersøgt qvantitativt i sine enkelte
Bestanddele, men fim en fortsat Række af slige fuldstændige Under-
søgelser, Udforte efter en og samme Methode, kan benyttes i Phy-
siologien. Slige Arbeider kunne dog ikke Udfores af en enkelt
Privatmand, men maa henvises til landoeconomiske Jnstitnter.
De NU folgende Bemærkninger om Assimilations-Processen
kunne følgelig kun gjalde som Fingerpeg for videre Iagttagelser
og Undersøgelser. Forst ville vi betragte nogle Kjendsgjerninger,
som staae i note Berøring med Sporgsmaalet om Næringsstoffernes
Tilegnelse.
1) Alle Plantesafter som Uddrages friske af Planten, reagere
silurt—og- indeholde plantesnre Salte. Baserne til disse Salte,
Alkalier og Kalk, kunne ikke være optagne af Jorden som faa«
danne, men kun som Salte. At Svovlsyre, Phosphorsyre og Chlor
Udskilles af Planten eller at de 2 forste Forbindelser adskilles i deres
Bestanddele i Planten antydes ikke ved nogen Iagttagelse, men da
disse 3 Stoffer heller ikke forefindes frie i Planten, saa maa Kalk
og Alkalier, idetmindste forsaavidt de danne plantesnre Salte, være
indtraadte i Planten forbundne med Kulsyre eller med en humus-
agtig Syre (rimeligviis Kildesyre eller Kildesatssyre). Her ligger
UU den Formodning nær, at Hydrater af kulsure Alkalier ved
stadigt Tab af Ilt efterhaanden omdannes til oxalsure, andre plante-