Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
II. Veextperioden. 137 langt rimeligere, thi vi vide, at Vandets Forbindelse er overmande let adstillelig, at derimod Elementerne i Knlsyren er næsten uad- skilleligt foreilede. J hvert Fald bliver imidlertid det endelige Resultat det samme, nemlig at en vis Mængde Ilt frigjores ved Vegetationen. At der tilfores Planterne en vis Mængde Kulsyre igjennem deres Nodder, er ikke at betvivle. Om Natten synes nn de chc- miske Processer, som bevirke Tilegnelsen af de optagne Nærings- stoffer, ikke at sinde Sted: med det fordampende Vand maa altsaa den frie Kulsyre, forsaavidt denne ikke holdes oploft af Plante- safterne, ogsaa fordampe. Men Planten staaer i Forbindelse med Luften og dens Ilt, og enhver vandagtig Vædske, som ikke inde- holder oploft Ilt, maa optage denne fra den omgivende Atmosphære. Mængden af denne saaledes optagne Ilt er dog stedse ubetydelig, nemlig i det Hvieste 4,5 til 6,5 % af den i hele Planten inde- holdte Vædskes Rumfang. Omvendt, ved Daglysets Indvirkning gaae de Processer i Planten livligt for sig, ved hvilke der af Kulsyre, Vand og Ammoniak dannes organiske Stoffer, og i ethvert Fald ophorer Kulsyren derved at være tilstede som saadan. Derved bliver mi langt mere Ilt frigjort end Plantens Vædsker kunne holde fast, den overskydende Ilt maa da Undvige. Men da Atmosphæren bestandig indeholder Kulsyre, maa Planternes Vædsker om Dagen, forsaavidt de ikke cre fuldstændigt mættede med Knlsyre, ogsaa bestandigt optage denne fra Atmosphæren, og dens Rumfang kan endog stige til Lighed med Rumfanget af hele Plantens Vædske. Jo raskere Vegetationsprocessen gaaer for sig e>: jo hurtigere Kul- syren ophorer at existere som saadan eller jo ringere Mængde Kul- syre der er tilbage i Plantevædskerne, desto stærkere vil naturligviis den fornyede Optagelse af Kulsyre fra Atmosphæren være. Dette synes at være en sandsynlig Forklaring af de ved Næringsstoffernes Assimilation stedfindende Ud- og Jndaandinger af Lnftarter; men Fremtiden kan forst ved noiagtigere Iagttagelser end de hidtil foreliggende, afgjore, hvorvidt det her Udtalte stemmer overeens med Sandheden. Ded Siden af de Udvexlinger af Luftarter som flane i directe Forbindelse med Plantens Ernæringsproces, forekomme endnu andre lignende Ävsyttringer, som cre af Udelukkende chemisk-physisk Natur og ikke ftaae i Forbindelse med Plantens Liv, men snarere med Plantens eller Plantedelenes Afdoen. Et Tilfælde af den Art er ovenfor (§ 50) omtalt ved Spiringen, og de vorige lade sig fore