Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

138 II. Bæxtperiodcn. tilbage til det samme Grnndlag. J mange, navnlig i alle ikke gronne Plantedele, f. Ex. Blomster, modne Frugter, Træernes Bark, blive de allerede dannede organiske Substanser omdannede paa den atmosphæriskc Ilts Bekostning, idet de langsomt forbræn- des. KUlstoffet i den organiske Substans forbinder sig derved med Atmosphærens Ilt til Knlsyre, som nndviger. Denne LZroces, ganske Uafhængig af Ernæringsvirksomheden, gaaer ligeligt for sig i de nævnte Dele baade Dag og Nat, og. derfor bliver en stor Mængde Blomster i smaae, tillukte Værelser let skadelige for Sund- heden, fordi de overfylde Atmosphæren med Knlsyre. Allerede ved Afsnittet om Spiringen er det omtalt, at bønne langsomme Forbrændingsproces selvfølgelig udvikler en til Mængden af den forbrugte Ilt svarende Qvantitet af Darme, men ligesom denne Varme ved eilkeltviis spirende Froe Udjævner sig for hurtigt med Omgivelserne til at kmme iagttages, saaledes er det ogsaa umuligt at bestemme den i en enkelt Blomst Udviklede Varme. Men hvor derimod et storre Antal Blomster og navnlig Støvdragere (i hvilke denne Proces er meest levende) Udvikles tæt ved hinanden, f. Ex. i de storre Aroideers Blomsterkolber, der lader den opstaaende Varme sig maale ved -Thermometret og stiger ofte til 30° over dm om- givende Atmosphæres Temperatur. Hvilke Foraildringer der fremkaldes ved denne langsomme For- brændingsproces i Blomsterdelene og de modne. Fragter er os for Tiden nbekjendt. I Træernes Bark (o: i Korklaget og Uderbarken) foregaaer derved en fuldkommen Formuldiugsproces og en stadig HumUsdannelse, og sandsynligviis er Garvesyren et Prodnkt af denne begyndende Oplosning. Her maa cnbnii tilfoies nogle Ord om den Maade, hvorpaa de samtlige ovenfor omhandlede Udvexlinger af Luftarter gaae for sig. Alle chemi ske Forandringer fom foregaae i Plantelivet, altsaa ogsaa den Proces, hvorved Lnftarter bindes og frigjores, sinde Umiddelbart Sted i det Indre af Cellerne. Naar Ilt Udskilles og frigjores, befinder den sig oploft i Cellesaften, og Ilten kan nu tun undvige af Cellen i Forbindelse med Bædskcn; hvoraf det sees, at Udsondringen af Vanddampe og af Luftarter hænge paa det Noieste sammen. Sagen forholder sig her paa folgende Maade: a) Mætter man Vand fuldkomment med Kulsyre og indflutter det i en dyrisk Blære, gjennemtrænger Vandet Blæren og kommer paa dennes Uderside i Berøring med den atmosphæriske Llift. Her nndviger mi en Deel as Kulsyren og bliver erstattet ved en til-