Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

142 II. Væxtperioden. (S. 109 ff.) have vi seet hvilke betydelige Masser af Vand Planten forbruger Under dens Vegetation. Sporgsmaalet, hvorfra den er- holder denne Vandmængde, have vi hidtil udsat og det er her Tid at drøfte det. Den almindelige Betragtning besvarer dette Sporgs- maal meget hurtigt derhen, at dct er Regn og Dug som forsyner Planterne med Vand, og man er saa fast overbeviist om dette Svars Rigtighed og Tilstrækkelighed, at Ingen har gjort sig den Umage noiere at prove, om i Virkelighed Negn og Dug cre til- strækkelige. Folgende Betragtninger turde overbevise Enhver om, at vi maa opsøge endnu flere Kilder til Planternes Vandforno- denhed, og at Regn og Dug endog cre de ubetydeligste Vandkilder for Plailteverdenen. Det Vand, som fra Luften tilfores Jord- bunden i Form af Regn, Snee, Dug o. s. v. har na benbart et dobbelt Form aal, deels at vedligeholde Vegetationen, decls at for- øge Kildernes Vandmængde. Alt Vand, som Floderne fore fra Kilderne ud i Havet, hidrorer fra det meteoriske Vand, som linder forstjellig Form er nedfalden fra Atinosphæren i Jordbunden. For vi altsaa disponere over Regnvandet til Bedste for Planterne, maa vi derfra drage de Vandmængder, som bortskylles af Floderne Uden at komme Vegetationen tilgode. Di maatte egenlig gjore et yder- ligere Afdrag af det Band, som nmiddelbart efter en falden Regn eller Dng atter fordamper i Atmosphæren uden at gaae igjennem Planterne. At dette ikke er ubetydeligt, derom fan man overbevise sig ved de tætte Dampe, som opstige af Jordbunden naar Solen skinner kort ester en Skylregn. Denne sidste Mængde kunne vi dog Umuligt endog tilnærmelsesvils Udfinde, og Udelade den derfor aldeles af Beregningen. C øer de Vandmængder, som bortføres med Floderne have vi af udmærkede Physikers en Række af Undersøgelser, hvilke, om de end ikke give aldeles noiagtige, saa dog tilnærmelsesvils rigtige og for vort Oiemed tilstrækkelige Resultater. Efter de af Dalton fra Themsen og af Da ns se fra Seinen anstillede Undersøgelser fore disse Floder 1lu af det som Snee, Regn, Dng o. s. v. paa deres Gebeet nedfaldne Vand ud i Havet. Efter meget omhyggelige Beregninger af Berg hans fører Rhinen 3a, efter Studers Iagttagelser endog 4/s af det nedfaldne Band med sig. Ja for Weferen kommer BerghaUs endog til det Resultat, at den bort- skyller mere Vand end der kan tilflyde den ved Regn, Snee 0. desl. Antage vi altsaa, at i Gjennemsnit Halvdelen af de fra Atmos-