Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

II. Vecxtperioden. 143 Phæren nedfaldne Vandmængder gaaer tabt for Planterne, have vi endda neppe uaaet Virkeligheden. Lægge vi nit til Grund de Iagttagelser over Regnmængden, som S ch üb ler har meddeelt for England, fan falder paa en Morgen (40000 F.) i de 4 Maaneder eller 120 Dage som i Gjennemsnit omfatter vore Cnltnrplanters Vegetationsperiode, om- trent 1,600000 S Baud; Halvdelen deraf, altsaa 800000 K Vand ndgjor ester den ovenfor mcddeelte Tabel (S. 108) noget mindre end Halvdelen af hvad en Morgen bedækket med Iordæbler (Topi- nambours) eller med Kaal forbruger i samme Tid, og kun Vs af hvad en Morgen Engbund fordamper i de 120 Vegetationsdage. De i ovenanførte Tabel under Ro. 5 omtalte Forjog anstille- des i Sommeren 1848, som Udmærkede sig ved stor Frugtbarhed, og ved et rigt Udbytte af Markfrugter, navnlig ogsaa af Byg med isaaet Klover. Ifølge fortsatte Iagttagelser havde 1 Morgen be- saget med Havre og Klover fra den 12 April til 19 August idet- mindste forbrugt 1,642,668 u Band; men i samme Tidsrum var i Jena i det nævnte Aar kun nedfalden 1,544,000 tt Vand pr. Morgen i Form af Regn og Dug, og heraf kunde ifolge det Oveu- staaende kun 772000 K komme Planterne tilgode, altsaa have- disse fra Atmosphæren ikke engang modtaget Halvdelen af hvad de i Virkeligheden have forbrugt og have desuagtet opnaaet en nsæd- vanlig Nppighed. Af disse Kjendsgjerninger fremgaaer uimod- sigeligt, at der for Planterne maa gives et andet Middel, hvorved der kan tilfores dem Vand, citb det som Regnen o. s. v. afgiver. Dette Middel, Uden hvilket Planterne ikke kunne trives, ligger i Forholdet mellem Jordbundens Bestanddele og de i Luften' inde- holdte Vanddampe. Næsten ethvert Legeme har den Egenskab paa sin Overflade at fortætte Luftens Vanddampe og paa denne Maade at Unddrage Luften endeel af deus Fugtighed. Denne Egenskab tilkommer imid- lertid Jordbundens forskjellige Bestanddele i meget forskjellig Grad: iblandt den oprindelige Zordbnnds Bestanddele er den stærkest hos Leret, svagest hos Sandet. Men Muldjordens forskjellige organiske Bestanddele overgaaer i denne Egenskab langt alle uorganiske Be- standdele og derfor sinde vi en yppig Ernæring af Planterne saa ofte bunden til HumUsbestanddeles Nærværelse i Jordbunden, liden ot deraf kan drages den ringeste Slutning om at Hnmus selv fknlde være et Plante-Næringsmiddel. Men den nævnte Egenskab hos Jordbundens Bestanddele ind"