Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

2 Indledning. Det har stedse været til Skade for Landmændene, for deres sande Uddannelse og følgelig ogsaa for deres egen Fordeel, naar man ikke behørigt har sondret disse 3 forskjellige SynspUnkter, og i Særdeleshed har den deraf opstaaende Begrebsforvirring ind- virket forstyrrende paa Bestemmelsen af de Kundskaber, som ere Landmanden nødvendige for hans fremtidige Udvikling. Det gamle trivielle Sporgsmaal om det rene Udbytte er en væsenlig Hindring for sand Uddannelse, thi den som ved hvadsomhclst der skal læres, kun spørger ester hvorvidt dette kan bringe Fordeel i Livet, vil aldrig lære noget ret Grundigt og stedse fla ae tilbage for den som har tilegnet sig grundige Kundskaber. Dersom en vordende Kjobmand f. Ex. vslde spørge: „hvormange Procent give gcogra- phiske Kundskaber i rccnt Udbytte?" vilde Enhver ndlee ham. Og dog spørge mange Landmænd i Grunden paa samme Maade. Derfor maa man svare saavel Kjobmanden som Landmanden paa folgende Maade: „Den pccnniaire Fordeel, som skal tilflyde Dig, kan ikke sikkres Dig ved nogen Forskrift eller Okecept, men den er aldeles afhængig af Din kloge Benyttelse af de paa hver Tid og hvert Sted forskjellige Forhold og Omstændigheder. Den dertil nødvendige Klogskab eller Speculations-Talent kan ingen Lærer meddele Dig, det beroer paa Kald og medfødte Naturgaver her som i enhver Livsstilling. Men med alt Speculations-Talent vil Du ikke være istand til at drage Fordeel af Omstændighederne, med mindre Dn i Forveicn har tilegnet Dig grundige Kundskaber om de til Faget horende Forhold og derved fat Dig istand til rigtigt at kunne bedømme disse Forhold og deres mangfoldigt vex- lende Fremtræden i det praktiske Liv." Vi kunne altsaa sige at en Videnskabs Betydning for Landmanden aldeles ikke er afhængig af hvorvidt Sporgsmaalet om det pecimiaire Udbytte deri er as- handlet eller ikke, men at meget mere de allervigtigste Kundskaber ofte netop ere de som aldeles ikke omtale Pengesporgsmaalet. Her maa cubmi omhandles Sporgsmaalet om hvad der sor- ftaaes ved praktiske Kundskaber, hvis Erhvervelse man ideligt gjor til Hovedbetingelse for den landoeconomiske Underviisning. Ved at opstille denne Fordring lader man almindeligviis enten Sporgsmaalet om Betydningen af Ordet „praktisk" aldeles Ube- svaret, eller besvarer det paa en ensidig Maade. Almindelig er den Fordom, som mere eller mindre tydelig træder frem (Uden dog egenlig bestemt at blive Udtalt), at det Praktiske viser sig deri, at de natUrvidenskabelige Kundskaber som skulle meddeles Land-