Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
II. Ncextperioden. 157 J Henseende til det andet Pnnkt kan man ester almindelige Iagttagelser antage, at Lovspringet og Blomstens Udspringniug forsinkes for hver hoiere Bredegrad omtrent 4 Dage. I Europa svarer mi til enhver Bredegrad omtrent en TemperatUrforandring af 0,5° 9L, og man vilde da funne sætte denne Temperatnr-For- skjel istedetfor hiiu Forskjel i geographisk Beliggenhed. For Frugt- modningen saavelsom for de Planter der blomstre sildigt paa Aaret, finder denne Lov dog iugeil Anvendelse. d. Lyset. At Planternes snude Udvikling er afhængig as Lysets Ind- § 73. virkning, er en tilstrækkeligt bekjendt Sag, derimod er det vanske- ligt at forfølge i det Enkelte og forklare Lysets Virkninger. Wer vore Kundskabers nærværende Standpunkt maa vi antage, at Lysets Indflydelse alene er at soge i dets Paavirkning paa den chemifke Proces, men at denne er betydelig, kan ikke belvivles, naar vi erindre de bekjendteste Kjendsgjerninger. Fylde vi en Flaske med en Blanding af Chlor- og Brintluft i bestemt Mængde og be- vare denne vel tillukket i et morkt Rum, saa finde vi efter Aars Forlob endnu begge Luftarter Uden at have indgaaet Forbindelse indbyrdes. Men Udsætte vi Flasken for det sædvanlige Dagslys, saa findes efter kort Tids Forlob hverken Chlor- eller Nnntluft, thi begge disse Bestanddele have forbandet flg til Saltsyre. Udsættes derimod Flasken for dirccte Paavirkning af Solstraalerne, da forbinde begge Lnftarter sig pludseligt under en Explosion til Chlorbrinte. Den Kunst som vi kalde Photograph! eller Daguerrotypi beroer som bekjendt paa Lysstraalernes chemist virkende Krast. Men at denne Kraft, søm formaaer at frembringe saa betydelige Forbin- delser og Oplosninger i den Uorganiske Natur, heller ikke kan være uvirksom i det organiske Livs chemifke Processer, er allerede af den Grund sandsynligt, at vi i Almindelighed see Adskillelser og Forbindelser lettere og ifolge ubetydeligere Indvirkninger at gaae for sig i den organiske Chemi end ved de uorganiske Stoffer. De hidtil iagttagne Kjendsgjerninger i Henseende i Planter- nes Ernæring fore os til at antage for sandsynligt, at den vigtigste chemi ske Proces, hvorved organiske Elementer dannes af Uorganiske, nemlig Kulsyrens Fixering i Planten, kun gaaer for sig om Dagen Under Lysets Indflydelse. Vi kalde det kun sandsynligt, fordi vi slutte os dertil af den G ni nd, at Erfaringerne over Optagelsen