Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II. Ncextperioden.
157
J Henseende til det andet Pnnkt kan man ester almindelige
Iagttagelser antage, at Lovspringet og Blomstens Udspringniug
forsinkes for hver hoiere Bredegrad omtrent 4 Dage. I Europa
svarer mi til enhver Bredegrad omtrent en TemperatUrforandring
af 0,5° 9L, og man vilde da funne sætte denne Temperatnr-For-
skjel istedetfor hiiu Forskjel i geographisk Beliggenhed. For Frugt-
modningen saavelsom for de Planter der blomstre sildigt paa Aaret,
finder denne Lov dog iugeil Anvendelse.
d. Lyset.
At Planternes snude Udvikling er afhængig as Lysets Ind- § 73.
virkning, er en tilstrækkeligt bekjendt Sag, derimod er det vanske-
ligt at forfølge i det Enkelte og forklare Lysets Virkninger. Wer
vore Kundskabers nærværende Standpunkt maa vi antage, at Lysets
Indflydelse alene er at soge i dets Paavirkning paa den chemifke
Proces, men at denne er betydelig, kan ikke belvivles, naar vi
erindre de bekjendteste Kjendsgjerninger. Fylde vi en Flaske med
en Blanding af Chlor- og Brintluft i bestemt Mængde og be-
vare denne vel tillukket i et morkt Rum, saa finde vi efter Aars
Forlob endnu begge Luftarter Uden at have indgaaet Forbindelse
indbyrdes. Men Udsætte vi Flasken for det sædvanlige Dagslys,
saa findes efter kort Tids Forlob hverken Chlor- eller Nnntluft,
thi begge disse Bestanddele have forbandet flg til Saltsyre. Udsættes
derimod Flasken for dirccte Paavirkning af Solstraalerne, da forbinde
begge Lnftarter sig pludseligt under en Explosion til Chlorbrinte.
Den Kunst som vi kalde Photograph! eller Daguerrotypi beroer
som bekjendt paa Lysstraalernes chemist virkende Krast. Men at
denne Kraft, søm formaaer at frembringe saa betydelige Forbin-
delser og Oplosninger i den Uorganiske Natur, heller ikke kan
være uvirksom i det organiske Livs chemifke Processer, er allerede
af den Grund sandsynligt, at vi i Almindelighed see Adskillelser
og Forbindelser lettere og ifolge ubetydeligere Indvirkninger at
gaae for sig i den organiske Chemi end ved de uorganiske Stoffer.
De hidtil iagttagne Kjendsgjerninger i Henseende i Planter-
nes Ernæring fore os til at antage for sandsynligt, at den vigtigste
chemi ske Proces, hvorved organiske Elementer dannes af Uorganiske,
nemlig Kulsyrens Fixering i Planten, kun gaaer for sig om Dagen
Under Lysets Indflydelse. Vi kalde det kun sandsynligt, fordi
vi slutte os dertil af den G ni nd, at Erfaringerne over Optagelsen