Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
IL Vcrxtpcrioden.
og Udaandingen af Lllftarter ved de groillle Plantedele bedst synes
at kunne sorenes med denne Anskuelse. (5t virkeligt Beviis
for at de organiske Stoffers Vægt i Planten fun tiltager om Da-
gen, men forbliver uforandret om Natten, kunne vi endnu ikke
fore. At imidlertid de chemiske Processer i Planternes Indre ere
væsenligt forskjellige naar Lyset er tilstede og naar det mangler,
see vi ved de bleggule eller farvelose Grene og Blade, frembragte
i merke Kjelde re (s. Ex. af Kartofler) eller de fra Lyset afspærrede
og derved kunstigt afblegede Blade af Laktuk og Endivie. Det
er her ikke alene Mangelen af den gronne Farve som adskiller disse
Plantedele fra de regelmæssigt udviklede, men ogsaa deres Ind-
hold af aldeles forskjellige organiske Bestanddele. Saaledes ud-
vikles, navnlig hos Endivie og Laktuk, de disse Planters Mælke-
saft characterisende bittre og skarpe Bestanddele aldeles ikke saalænge
Bladene holdes fjernede fra Lysets Paavirkning.
Med Lysets Indflydelse staaer dog i Særdeleshed den gronne
Farves Optræden hos Planterne i Forbindelse. Tidligere troede
man, at det gronne Farvestof fun dannede sig linder Paavirkning
af Lyset, man paastod, at dette Farvestof var en paa Kulstof rig,
paa Ilt fattig Substans og indbildte sig nu, at Sollyset adskilte
den af Bladene optagne Kulsyre, saa at sammes Kulstof blev fireret
i det gronne Farvestof og Ilten uddunstede. Disse beqvemt sam-
mensatte, men ud af Luften grebne Phantasibilleder fmuie dog ikke
længere holde Stik ligeoverfor Chemiens og Physikens exakte Me-
thoder. Planternes gronne Farvestof (Chlorophyl eller Plante-
gront) er et paa Ovælstof og Ilt rigt Stof, som ikke forst bliver
dannet ved Lysets Paavirkning, men kun herved antager sin gronne
Farve, og dette ikke ved Frigjorelse af Ilt, men tvertimod ved en
Oxydationsproces, sandsynligviis paa lignende Maade som den,
hvorved den farvelose Indigo forvandler sig til den blaa. Det er
fremdeles sandsynligt, at der rinder Lysets Indflydelse udskilles Ilt
af Gummi eller Sukker og at hine Stoffer derved omdannes til
Fedt og Doxarter, saaledes som vi i den dyriske Ceconomie kunne
iagttage Forvandlingen af Sukker til Vox hos Bierne. Endelig
er det sandsynligt, at den paa deilne Maade frigjorte Ilt netop
tjener til Oxydation af det farvelose Chlorophyl, thi vi sinde Chlo-
lophyllet stedse i Forbindelse med voxagtige Stoffer og vi finde
fremdeles at ben gronne Farves Udvi kl i il g stedse holder Skridt med
en Forsvinden eller idetmindste Aftagen af de slimholdige og sode
Stoffer i Plantedelene.