Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

162 IL Veextperiodcn. Næringsstoffer og derfor ogsaa maae ernæres med Stoffer, der allerede ere fuldkomment assimilerede. Dette er de ægte Snylte- planter eller Parasiter, hvilke fasthæfte sig til andre Planter, paa sorskjellig Maade skyde Nodder ind i disse og tilegne sig de af Moderplanten assimilerede organiske Næringsstoffer for at benytte disse til deres egen Celledannelse. En af de anseeligste Planter af denne Classe, som ogsaa sindes her i Landet, erden saakaldte Mi stel- le in (Viscum album), som voxer paa Naaletræer, Popler og Kjær- nefrngttræer, paa hvilke sidste den undertiden anretfer stor Ddelceg- gelse *). Men langt hyppigere end disse til de filldkomnere Planter henhorende Snyltevæxter ere de smaae, ofte kun under Microscopet fjendtlige Parasiter af Svampenes Classe, især henhorende til ben Afdeling, som vi i daglig Tale kalde Skimmel. Vel forekomme disse Skimmeldannelser hyppigst paa dode eller bortdoende Dyr- eller Plantedele, men der gives ogsaa en Mængde Skimmelarter, som fim danne sig paa levende Planter, men da sædvanligt have Plantens Dod til Folge. Disse er det nn, som ofte have en be- tydelig Lighed med de forhen omtalte Plantesygdomme, hvilken Lighed har foranlediget de fleste Botanikere til at henregne de oveilnævllte Sygdomsprodukter til Svampene, Andre derimod til at ansee de virkelige Snyltesvampe sor Hudsygdomme eller Udslæt hos Planterne. Begge Dele er urigtigt og disse 2 Arter af Dan- nelser ere i deres hele Væsen aldeles forskjellige. De sygelige Celler opstaae stedse indenfor de fuldkomne og endnu afsluttede Planteceller, og derfor kunne de ikke hidrore fra en Spore (Svam- penenes Forplantelseskorn). Snyltesvampene derimod opstaae stedse af en Spore eller en Forplantningscelle, som nedstammer fra en Svamp nf samme Art, ved en Udviklingsproces som man har sammenlignet med de hoiere Planters Spiring, men som har større Lighed med den nedenfor beskrevne Udvikling af Blomster- *) Her i Danmark er denne Plante meget sjeldcn og den Skade den kan an- rette, derfor ikke af megen Betydning. I Tydskland og Frankerig forekom- mer den ofte i utrolig Mængde og er derfor i mange Egne en sand Plage. Til de fuldkomment organiserede Snylteplanter horer ogsaa Hprsilken (Cu- scuia), as hvilken Slægt her i Landet forekomme flere Arter. En af disse er i mange Egne et skadeligt Ukrud i Hprren, en anden Art voxer paa .ii leveren og har i de sidste Aar viist sig i flere af de danske Provindser til stor tsLii'c for Kløvermarkerne, i hvilke den danner kredsformige Pletter og, saavidt den udbreder sig, aldeles dræber Klpveren. Overs. Amn.