Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

II. Bcextperioden. 163 støvet, og netop derfor opstaae disse Smaasvampe aldrig i Cellerne af en fremmed Plante, fordi de ikke funne komme ind i den af- slnttede Celle, men de fremkomme enten paa Plantens Overflade, eller i Mellemgangene mellem Celle væv et. Derhen bringes Spo- rerne idet de, forte af Vinden indtrænge gjennem Spaltaabnin- gerne, her Udvikles de da til oste sirlige og mangfoldigt forskjel- lige Former, idet de for det Meste rage med deres oberste Spidse nd af Spaltaabningerne og nu atter frembringe Sporer som ere istand til andetsteds at danne ni)c Planter *). At disse smaae Snyltevæxter, naar de tage Overhaand, ved at tilstoppe Mellemgan- gene og Spaltaabningerne,. altsaa ved fuldkomment at hindre Ud- dtlnstningen, hurtigt maa odelægge den Plante, hvorpaa de sindes, er let begribeligt. Men ogsaa her maa vi tilfoie, at Muligheden til slige Parasiters Udvikling stedse i Forveien maa være tilstede ved en sygelig Forandring af Safterne, eller at Zordbunden lige- som maa være forberedet, i hvilken de kunne slaae Nodder og vegetere. Den aldeles sunde og normalt udviklede Plante synes ikke at frembyde Mulighed for Snylteplanterne til nt kunne Ud- vikle sig, ligesom der i et fuldkommen sundt dyrisk Legeme ikke fremkomme Indvoldsorme o. desl. Derfor forefindes disse Snylte- svampe saavelsom hine sygelige Celledannelser langt hyppigere paa vore forkjælede, ved altfor rigelig Næring tildeels fordærvede Cnl- tUrplanter end paa de vildvoxcnde Planter. *) Imod denne her frenisatte Lære om Forskjellen mellen: sygelige Celledan- nelser og Snyltesvampe turde være Adskilligt at bemærke. At benævne Skimmelarterne Snyltesvampe kan der vel ikke indvendes noget Væsenligt imod, sljondt de næsten altid forekomme paa dode eller syge Plantedele, men i saa Fald maa nian til Snylteplanter ogsaa henregne saagodtsom alle fnld- komnere Svampe, idet disse ligeledes drage deres Næring, ikke af uorganiske Stoffer, men af niere eller mindre forandrede organiske Legemer. Naar derimod alle de aimindelig saakaldte Stpvsvampe (f. Ex. Stpvbrand, Rust, Meeldroier) uden videre henfpres til sygelige Celledannelser, saa maatte det ferst bevises, at alle disse virkelig danne sig indenfor de endnu hele Celler og ikke i Spaltaabningerne eller Mellemgangene. De nyeste grundige Un- dersøgelser af Tu lasne over Meeldrpieren (Ann. d. sc. nat. XX) have s. Ex. viist, at denne Dannelse er en virkelig Svamp eller rigtigere et Underlag (mycelium) for en Svamp (Claviceps), som under gunstige Betingelser bestandigt udvikler sig af Mceldrpieren, og han forkaster aldeles den Anskuelse, at Meeldroieren kun skulde være en Art Hudsygdonr eller en sygelig Forandring af Grceskornets Celler. Ovcrs. Anm. 11*