Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

164 II. Væxtperioden. Med disse ægte Snylteplanter maa nu ikke forvexles de nægte Snylteplanter, f. Ex. Mosser og Lavarter, som fast- hæfte sig til Træernes Bark. Disse drage ikke den ringeste Næ- ring af det Træ paa hvilket de leve, men Sagen forholder sig derimod saaledes: Ved sparsom Ernæring, altsaa især paa tørre, stenede Voxesteder eller ved Usædvanlig hæftig Indvirkning af de atmosphæriske Kræfter, hvor Sol, Bind og Regn Uhindret kunne Udove deres Magt over Planterne, bortdoer Træernes Bark hnrti- gcre end andetsteds og bliver ogsaa hurtigere oplost og forvandlet til HnmUsbestanddele. Disse sidste samle sig i de talrige Rævner af den formedelst idelig Afvexling af Torke og Negn let sprækkende Bark, og afgive nu en gunstig Jordbund for Udviklingen af de med Vinden hidbragte Mos- og Lav-Sporer. Dog ogsaa her gaaer i Almindelighed en sygelig Tilstand af Træet fornd for disse Planters Fremkomst. Heller ikke kan det nægtes, at disse Mosser og Lavarter, naar de engang have faaet Overhaand, ogsaa paa deres Side virke skadeligt paa de Planters Slindhed som bærer dem, og dette deels ved at vedligeholde en Unatnrlig Fugtigheds- tilstand paa Barken, decls ogsaa ved den tætte Beklædning som de danne, og hvorved Uddunstningen forstyrres eller aldeles hindres. I Folge heraf blive nemlig Plantens Safter ikke normalt omdan- nede og der opstaaer let Forrådnelsesprocesser. Gartnernes Skik af og til at afskrabe disse. Mosser og Lavarter af Træerne er der- for meget henfigtssvarende. Selv om ikke Træets sygelige Tilstand derved helbredes, saa blive dog de skadelige Folger derved formind- skede eller bævede. 3) De saftige Frugter, hvis Safter cre istand til en Viin- gjæring, gjennemgaae henimod deres Modning ejendommelige For- andringer i deres Iildre. Som Exempel kan vælges BiindrU- erne, da hvad der siges om disse ogsaa gjælder om lignende Frugter, navnlig Ribs, Stikkelsbær, Hindbær o. s. v. Saasnart Froene cre nddanilede, og Frugten altsaa i physiologist Hcnskende er moden, begynder Frogjemmet cfterhaanden at blodgjores. Celle- væggene blive, som det synes, tyndere, i det Indre oploses endeel af Cellerne, Chlorophyllet forsvinder, og hvad der er det vigtigste, Saften i Cellerne bliver mere og mere sukkerholdig, og Protein- for bindelserne anhobe sig eller gaae over i en slimet, kornet Til- stand, som gjor dem lettere kjendelige Under Microscopes. Paa dette Standpunkt viser det qvcelstofholdige Overtræk i de fleste Getter fig i en Bevægelse i siirlige Strømninger, som cfterhaanden