Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II. Væxtperioden.
165
ophorer eftersom Proteinforbindelserne sremtræde stærkere; saasnart
dette er Tilfældet, danne sig i Cellesaften talrige smaae, kugle-
rnnde, tyndvæggede og sædvanligt med en fim Cellekjærne forsy-
nede Smaaceller af forskjellig Størrelse, som dog snart opløses
og forsviilde. Dette or Tidspunktet for Frugtens Modenhed e>:
den Tid, da Saften ved at komme i Berøring med Luften, næsten
øjeblikkeligt gaaer over i en Biingjæring, medens den tidligere
behøvede længere Tid for at komme i denne Gjæring, men
sædvanligviis hurtigt gik over i Eddikesyre. Naar man paa
denne Tid undersøger Saften noiagtigt nnder Microscopct, sinder
man forliden de ovenomtalte Celler og deres Begyndelses-Stadier
endnu andre Smaakngler, som efterhaanden uddanne sig til yderst
smaae, noget langagtigt-runde og med et særdeles tykt qvælstof-
holdigt Overtræk forsynede Celler. Naar disse sidste Celler cre
opstaaede, formere de sig paa en Maade, der ikke er ulig Dan-
nelsen af Svampenes Forplantningsceller, og man har derfor til-
syileladende havt Net i at henregne dein til Svampene. De cre
dog overhovedet ikke en særegen Art af Planter, men kun uselv-
stændige Celler, som ledsage Decompositioneil af sukkerholdige
Safter i Kulsyre og Alkohol. Vi kalde dem derfor simpelthen
G j ær cel ler, og de danne det Stof, som man i Techniken kalder
Gjær. Det Ejendommelige ved dem er forst at de danne sig
overalt hvor snkkerrige Safter cre paa en passende Maade blandede
med en tilstrækkelig Mængde Proteinforbindelser, det være sig nn
at denne Vædske er indsluttet i Celler eller befinder sig frit i et
Kar, og dernæst at deres Vexelvirkning med den sukkerholdige
Vædske viser sig som Aarsag til at Sukkeret gaaer over i Kulsyre
og Alkohol, thi i alle Væd sker, som have Evne til Gjæring, gaaer
Gjærcellernes Dannelse forud for Kullyrens Udvikling, og man
kan let vise, at Kulsyrens Udvikling kun finder Sted i Omfanget
af disse Gjærceller.
III. Forplantningsperioden.
»i have tidligere ved at betragte Plantens Ernæring seet, at § 76.
der i Planterne bestandigt dannes organiske Substanser af nogle
faae Uorganiske Forbindelser. I Dyrenes Ernæring derimod er
Forholdet saaledes, at under deres Livsproces stadigt Udskilles or-