Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

III. Forplantningsperioden. 1(57 videre, forst efter en vis Tids Forlob vaagner Livet og den videre Udvikling til den nye Plante begynder. Dette sidste Afsnit af Forplantningslivet kalde vi Spiringen, Planteanlægel kalde vi Kim eller Kimplante, hele Wgget til den Tid da den omslutter deil fuldstændige Kim kalde vi Fro et. Denne hele Afdeling af Planteriget benævnes Kjo nsplan ter, i Modsætning til de oven- for nævnte K jon s lo se. Udtrykket „Kjou" maa her dog ikke tages i den Betydning, i hvilken det bruges i Dyrriget, men vil ikke sige Andet end at tvende forskjellige Planteorganer crc virksomme ved Forplantningen, nemlig Forplantningscellen (Blomster- stovet) og Wgget. Vel har man hidtil betegnet de Organer, i hvilke Blomsterstovet danner sig (Støvdragerne), som Plantens Han-Or- ganer, Froknoppen og dens Gjemme derimod som Hun-Organer, men den hele Forplantnings-Proces hos Planterne har aldeles ingen Lighed med Dyrenes, ja a at man gjorde rigtigere i at bruge Udtrykkene Stov blomster og Frugtblomster istedetfor Han- og Hunblomster. Til de ovenfor omtalte Forplantningsorganer, nemlig Stov- dragerne med det deri indeholdte Blomsterstov og Mggene, komme endnu sædvanligviis nogle andre mindre væsenlige Dele, som kun tjene til at indhylle og beskytte de væsenlige Organer. At disse beskyttende Dele ikke ere Ubetinget nødvendige i Planteverdenen, viser Raaletræernes Familie, hos hvilke de mangle og hvis hele Blomstapparat indskrænker sig til Støvdragere og Wg. Hos de andre Planter kommer folgende 2 Arter af Organer til: n) Mggene, enteil et eller flere tilsammen, blive omsluttede ilf en Plantedeel, som forneden er huril (Frugtknuden), og for- oven har en sædvanligviis ejendommeligt formet Mundaabning (Arret), imellem hvilke tvende Dcle endnu ofte findes et længere eller kortere, indvendig buult Ror (Griffelen). Disse 3 Dele tilsammentagne kalder man Stovveien (Pistillen), og den nedre Deel har man kaldet FrngtknUden, fordi den danner Begyndelsen til den tilkommende Frugt (Frsgjemmet). b) Støvdragerne og Frugtknuderne eller begge Dele forenede i storre eller mindre Antal omgives af Bladkredse, hvis enkelte Blade i Størrelse, Farve og Form afvige fra de ovrige Blade og fom i Forening kaldes Blomsterdækket. De enkelte Dele af dette danne snart flere, snart færre Kredse, og disse Kredse ere sædvanligt indbyrdes mere eller mindre forskjellige. Man benævner det enkelt Blomsterdække, naar alle dets Dele crc cells.