Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
168 III. Forplantningsperioden. f. Ex. hos Tillipanen; Bæger og Krone derimod naar der er 2 sorskjellige Kredse, s. Ex. Wrteblomsterne, hvortil endnu ofte kommer et Uderbæger, f. Ex. hos Katost (Malva), hvor der findes 3 Kredse, og cn Bikrone, naar der indenfor Kronen findes afvigende og ofte besynderlige Bladdanuelser, f. Ex. hos Passions- blomsten. 2) Ogsaa den anden Forplantningsmaade, Knopdannelsen, har sine Ejendommeligheder. Forskjellen fra den forcgaaende be- staaer især deri, at ved den regelmæssige Forplantning er den Unge Plante eller Kimen overalt fri, fordi en fuldkommen fri isoleret Celle er Grundlaget for den nye Dannelse, medens ved Knopfor- merelsen den unge Plante (a: Knoppen) udvikler sig af Celler, som staae i den noieste Forbindelse med Moderplanten og crc sammen- voxne med dennes Celler, saa at Knoppen senere kun er fri i den ene, ndviklingsdygtige Ende, i den anden Ende derimod, som skulde svare til Noden, er den sammenvoxet med Moderplanten. Jovrigt kommer ved Knopdannelsen neppe noget andet Organ i Betragt- ning end selve Anlceget til den nye Plante, kun hos endeel Planter, især Træerne, er Knoppen oste indhyllet i nogle ejendommeligt formede Blade, Knopskjællene, som have den Bestennnclse at beskytte den endnu spæde Knop, men disse affalde naar Knoppens Udvikling begynder. 3) Ved begge Forplantningsmaader, saavel ved Fro som ved Knopper kan man paa en Maade betragte de til Forplantning tje- nende Organer som Snylteplanter, der leve paa Moderplantens Bekostning. De drage lidt ester lidt de vigtigste Stoffer i hele Planten til sig og bidrage paa denne Maade meßet til at foraar- sage Plantens Henvisnen. Lettest lader dette sig eftervise for de Uorganiske Bestanddele, idet Blomsten og især Frugten saavelsom Knopperne indeholde den storste Mængde Askebestanddele, som fol- gende Exempler Udvise: 100 Tele indeholde: Aske. Diinrankens Stængler................4,623 — Blade..................8,018 Knopper................8,123 Dodderens Rodder ...................3,52 — Stængler.................3,62 — Froe.....................4,10 — Skulper...................4,13 Hamp, hele Planten. ...............4,54 — Frugter.................5,60