Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

172 III. Forplantningsperioden. er x Aren hvorpaa Blomsten er befæstet, a Dækbladet (en af Uder- avnerne), b b‘ b' Blomsterdækkets 3 Blade, hvoraf b* og b' sam- menvoxe indbyrdes (til den ovre Inderavne) og b udvikler sig uforholdsmæssigt stærkt (den nedre Inderavne); c c c' 3 indre Blomsterdækblade som danne en Art Bi- krone, men hvoraf c' feilslaaer isml: Fig. 99), saa at man tilsidst aldeles intet Spov kan opdage deraf; d d‘ d 3 Støvdragere, hvoraf d' ligeledes Undertiden feilslaaer (Fig. 99); e Frugtknuden. Fortiden det at tvende oprindeligt anlagte Organer tilsidst fuldkom- Fig. 100. ment forsvinde, kommer endnu dertil den Omstændighed, at Græs- blomstens Dele ved den senere Udvikling mere eller mindre for- trykkes af deres Stilling, og derved fremkommer den Uregelmæs- sighed, hvis Forklaring har sat saa mange Forstere i Forlegenhed. Det her Sagte finder sin Anvendelse paa Græsarter med Tve- kjonsblomster og 1—3 Støvdragere, og det gjor kun en Forffjcl om en eller flere Dele af de 2 indre Kredse (c og </) feilsiaae. Græsarterne nred adskilt Kjon eller med 6 Støvdragere cre i det Hele langt regelmæssigere byggede og lade sig efter ovenstaaende Forklaring let bringe i Samklang med den oprindelige Negelmæs- sighed (Fig. 100). Grunden til at Græsblomsten her er noget Udførligere forklaret er den, at Græsarterne stedse maa blive den for Landmanden vigtigste Familie, og at der i de for Landoecouo- mer bestemte Værker ikke er sagt noget GrUndigt derover.. Efterat vi nu have sect Blomsterdelenes Stillingsforhold, gaae vi over til Betragtning af de eufeltc væsenlige Blomsterdele. Bort- fjerner man fra Hovedblomsten samtlige Avner, beholder man de 2—3 Støvdragere og Frugtknuden tilbage (Fig. 101 A og B). Støvdrageren (A) bestaaer af en haarfiin Stilk, (Støvtraaden) og Støvknappen, der viser sig sammensat af 2 Halvdele og paa hver Side har en Længdespalte, der betegner det Sted, hvor Støvknappen ved Tpspringningen af dens Bægge na buer sig for