Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

III. Forplantningsperioden. 173 at Udsende Blomsterstovet. Naar man gjennemskjærer Paatværs en ganske ung Støvknap, iagttager man den Skikkelse som er frem- stillet i Fig. 102. Man seer i Midten et Karbundt, paa hver Side af dette Støvknappens tvende Halvdele; enhver Halvdeel inde- holder to ved en Længdeskillevæg adskilte Rum, hvori Blomster- stovet Udvikles. FrngtknUden (Fig. 101 B) har ved Grunden de 2 smaae ovenfor omtalte Blade (Fig. 99 e) som forstørrede cre fremstillede i Fig. 103. FrugtknUden selv er et lidet, næsten topformigt Legeme, som i Spidsen bærer 2 Ar, der see nb som Dnun. Bortfjerner man Størstedelen af disse Ar, seer man Frugt- knuden som i Fig. 104 forfra og i Fig. 105 bagfra; man bemær- ker her allerede den dybe Flire, som ogsaa senere betegner Hve- dens modne Frugt. Arrets tvende Grene ere, som det sees i Fig. 104. Fig. 104, besatte med Sidegrene og enhver af disse atter beklædt med korte Haar, mellem hvilke Blomsterstovet let bliver hængende. Mellem de to Grene af Arret er Indgangen til Frugtknudens Hnulhed, som omslutter et eneste Mg. Dette Forhold bliver endnu tydeligere naar man forer et Længdesnit igjenncm Frugt- fmibcn midt imellem de 2 Ar. Man seer da ved middclmaadig Forstorrelse Folgende (Fig. 100): Ved c er TilhæftningspUnktet for hele Frugtknuden, hvis Væg (et) er afsluttet fra alle Sider med Undtagelse af en liden Aabning som ved cl, mellem begge Arrene, sorer ind i det Indre. Den indre Huulhed er næpen ganske opfyldt af Mgget, som synes befæstet efter Længden til Frugtknudens indre Væg. Mgget bestaaer af den. langstrakte Kjærne, der rundtom er omgivet af 2 tynde Hinder, og kun ved Kjærnens nedadvendte Spidse sindes en liden Aabning i Hin- derne som en Canal der forer til det Indre af Wgget. Kjærnen har i sit Indre en langagtig Huulhed (6), som dannes af en stor Celle, kaldet Kim sækken, i hvilken senere Kimen danner sig.