Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

174 III. Forplantningsperioden. Forfølge vi nu de Forandringer, som i Blomstringsperioden eller linder den saakaldte Befrugtning finder Sted, da finde vi Fol- gende: Forst aåbner Støvknappen sig og Udsender Blomster- stovet. Ethvert Støvkorn (Fig. 107) er en enkelt fuldstændig Celle med et slimet-kornet Indhold, som tildeels bestaaer af Pro- Fig. io?. teinforbindelser, tildeels af Gummi og Sukker og er paafaldende stærkt hygroscopisk, faa at Pollencellen (Støvkornet), som imedens den endnu er i Støvknap- pen, er temmelig sammentrængt, ved at bringes i Vand, strax svulmer op. Den enkelte Pollencelle har endnu et Overtræk af en ejendommelig gnulagtig, noget kornet Substans, som vanskeligt angribes endog gf concen- trcrct Svovlsyre og som er istand til at beskytte Poltencellen imod skadelige Virkninger, navnlig imod altfor stærk Fugtighed. Dette Overtræk har dog paa et eller andet Sted en Aabning, hvor Pol- lencellens Væg ligger aldeles fri. Hos de forskjellige Planter bliver Blomsterstovet paa meget forskjellig Maade overfort paa Arret og fastholdes her formedelst den af Arret afsondrede klæbrige Vædske. Rn Udvikler Pollenkornets Cellevæg sig paa det Sted hvor den ovenfor omtalte Aabning i dets Overtræk sindes, og forlænger sig i Form af et langt Ror eller Sæk (Pollinarroret) som nedtrænger gjennem Haarene af Fig. 108. Arret og sand syn ligvi is ernæres af den her afsondrede Fngtighed. I Fig. 108 frem- stiller a en liden Deel af Arret og bb en af dettes Sidegrene, paa hvilken 3 Pollen- korn (c) ere fastklcebede. Alle 3 have alle- rede dannet Pollinarrsr, hvilke her som næ- sten hos alle Græsarter strax efter deres Fremtræden fnoc sig omkring Pollenkornet forend de trænge ned igjcnnem Haarene. Paa denne Maade naae Pollinarrorene til Frugtknudens Aabning mellem de 2 Ar og trænge derfra ind i Frugtknudens Huulhed. Deres videre Vandring ville vi betragte hos Hirsen. Fig. 109 fremstiller dennes Frugt- knude i Længdesnit og ved at sammenligne den med Fig. 106 sees det, at den kun i nvæsenlige Punkter, og navnlig i Omrids, afviger fra Hvedens. Bogstaverne have i