Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

178 III. Forplantningsperioden. vedlegeme og Blade som Sidedannelser. Blomsterdele, Fnigfer og Froe ere kun særegne Formforandringer af Stængel og Blad. Den nedadvoxende Deel af Stængelen, forudsat at den forlænger sig selvstændigt, er Noden. Er denne regelmæssige Roddannelse ikke tilstrækkelig eller ikke mulig, danner Planten Birodder, ved hvilke den ernæres. Den simple, men fuldstændige Plante bestaaer altsaa af en Stængel og de derpaa befæstede Blade. Men ved denne Simpelhed blive de færreste Planter staaende, for det Meste opstaaer der paa Planten ved bestemte Cellers Udvikling nye Plan- ter, som vi i deres uudviklede Tilstaild kalde Knopper. Enhver Knop har en Stængeldeel, som kun hos Endeknoppen, men ikke hos alle de øvrige viser sig som en ligefrem Fortsættelse af den allerede forhaanden værende Stængel, og denne tilligemed de lige- ledes i UU-viklet Tilstand tilstedeværende Blade danner nu en ny Plante. 1) Blive samtlige i Knoppen tilstedeværende Organer Ud- viklede til Blomsterdele, saa kalde vi den en Blomsterknop og senere en Blomst; bennc frembringer Froe og tjener saaledes den regelmæssige Forplantning. 2) Udvikles Knoppens Organer i organisk Forbindelse med Planten til Stængel og almindelige Blade, kalde vi den en Bladknop og senere en Green, disse Knopper og Grene kunne kun paa kunstig Maade bellyttes til Forplantning adskilt fra Moderplanten. Kun med stor Forsigtighed har man opnaaet at løsrive og faae Knopper som have spiret (f. Ex. nf Lindetræet), derimod er Formeringen af Knopper ved Oculeriug, af Grene ved Podning og Stiklinger almindeligt bekjendt. 3) Men i mange Tilfælde adskille Knopperne sig frivilligt fra Moderplanten og disse, de saakaldte Angleknopper, Udvoxe til selvstændige Plan- ter: det er en naturlig Forplantning, men uden Frodannelse. Knopperne opstaae paa meget forskjellige Dele af Planten; ogsaa denne Forskjellighed fortjener cit kort Betragtning. Forst adskille vi de regelmæssige fra de tilfældige Knopper. De regel- mæssige Knopper ere enten den naturlige Fortsættelse af enhver Stængel som voxer videre. Endeknoppen, eller Anlæg til nye Stængler i Bladvinklerne, disse kaldes Sideknopper. Disse sidste forekomme enten enkeltviis eller flere, i sidste Tilfælde kalder man den midterste og kraftigste Hoved knoppen, de andre Bi- knopper. Under gnnstige Omstændigheder kan der enbnn paa enhver Plantedecl fremkomme, tilfældige Knopper. Sædvan- ligt finder man saadcnme paa Stammen af vore Skovtræer, hvor