Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

III. Forplantningsperioden. 179 en eller anden Beskadigelse har givet Anledning til en særegen Udvæxt. Endeknopperne komme næsten altid til Udvikling og tjene da til Hovedstængelens Forlængelse. Knn sjeldent, f. Ex. hos Sire- nen, slaae de næsten bestandigt feil. Nngleknopper Udvikle fig saa- vidt bekjendt aldrig af Endeknoppen, men fim af Sideknopper. Sideknopperne ere vel i Anlæg stedse tilstede, men de komme ikke altid til Udvikling. Saaledes kan man ansee det for beteg- nende for den større Deel af Tretalsplanterne og især for de en- ggiiqe Græsarter, at deres Sideknopper oventil kun udvikle sig som Blomsterknopper, nedentil i Regelen feilslaae. At de imid- lertid i Anlæg forefindes, viser sig derved, at de tinder særdeles gunstige Omstændigheder komme til Udvikling. Til flige begun- stigende Omstændigheder horer især Endeknoppens Tiltntctgjsrelfe eller hæmmede Dæxt. Derfor udvikles Sideknopperne rigeligere eller med andre Ord, Planten bliver mere busket, naar Rug og Hvede saaes om Hosten, idet da Hovedstængelens Dæxt i Længde standses ved det indtrædende koldere Deirligt eller naar man enten ved Afmeining eller Afgræsning indskrænker Endeknoppens Væxt hos det i milde Esteraar ofte altfor kraftigt udviklede Vinterkorn. Dette er Betydningen af Kornets Afftildsning, den saakaldte S ch r ö p - sen, som ogsaa yder en væsenlig Fordeel derved, at enhver Plante Udvikler sig kraftigere jo flere Sideknopper der i samme komme til Ud- vikling. Fremdeles horer til gunstige Omstændigheder en hoi Tem- peratur i Forbindelse med Fugtighed, hvorved Knop- og Blad- dannelsen overhovedet stemmes. Virkningen heraf sees tydeligst i nogle af Mexicos Kystegne, bvor Hveden danner skjoune og tætte Tæpper og dyrkes som det bedste Fodergræs, men aldrig kommer til at danne Blomst og Frugt. Det cr fortrinsviis Sideknopperne og Biknopperne som hos § 80. visse Planter og under visse Forhold fremtræbe som Yngleknopper. De fremtræde linder meget forskjcllige ydre Former. Her cr det i seer 3 Arter som interessere os: enten bliver nemlig Knoppen i sine væsenlige Dele uforandret, og det fornemmelig saaledes, at den endnu i Forbindelse med Moderplanteu slaaer Rodder, s. lsx. hos Jordbærret og lignende Planter; eller Knoppens enkelte Dele blive væftnligt forandrede, idet de blive kjodfulde, fyldes med en Mængde Ræringsstof og derved blive istand til, inden de endnu have staaet Rodder, at løsrive sig fra Moderplantcn, da de i sig selv indeholde det fornødne Næringsstof til Dannelsen af Nodder. 12*