Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

180 III. Forplantningsperioden. Men nu bestaaer enhver fuldstændig Knop af Stængel og Blade og hunt Forraad af Næringsstof kan enten være opbevaret i disse eller i him. Deraf fremgaaer yderligere ten Forstjel, at enten Bladene erc blevne tykke og kjodfulde medens Stængeldelcn er svagt Udviklet, denne Form af Nnglekuopper kalder man Log, Bladene Logskjæl og Stængelen Logkage; eller det hele Næ- ringsstof er afleiret i Stængelen og medens denne er kjodflild, ere Bladene Ufuldkomne, men de i Bladhjornerne siddende Knopper ere desto mere Udviklede: saadanne Nngleknopper kalder man Knol- ler og de i sammes Bladvinkler dannede Knopper Dine. Hertil hore især Kartoflerne og Iordæblerne. Som Exempel ville vi her gjennemgaae Kartoffelens Udvik- ling. Lettest foretages Iagttagelsen paa Planter, som ere opdragne as Fro. En flig Frøplante, optaget omtrent 6 Uger efter Udsa> dell forcftilles i Fig. Ill, paa hvilken Stængelens ovre Deel ved a og det andet Blad ved b ere afskaarne. Det forste, endnn hele Blad er endnu tilstede ved c. Begge Blade (b c) have Bladknopper i deres Vink- ler. Endnu sees fremdeles paa Planten de 2 Fro- blade (f/ d) og af deres Vinkler Udvikle sig ligeledes Knopper, som blive til ganske tynde, traadformede Side- greile (e). Disse Sidegre- nes Endeknopper og Side- knopper (f) udvikle sig nu Fig. 111. Fig. 11^- Fig. 113. til Knoller. Paa ben virkelige Rod der- imod (/<) opstaae aldrig Kartoffelknoller. Fig. 112 fremstiller Enden af en knolle- bærende Sidegreen; den traadformede Stængeldeel (o) er besat incd smaae til Skjæl redlicerede Blade (b). (Zudekuop- Pen (c) er kjodfuldt opsvulmet og dens Blade ciibiui mere ufuldkomile. Fig. 113 endelig giver et forstørret Billede af en til cn Kartoffel Uddannet Sideknop. Paa