Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

184 HI. Forplantningsperioden. C. De tvende Forplantningsmaaders indbyrdes Forhold. § 82- De tvende Forplantningsmaader, ved Froe og ved Knopper, ftaae i et ejendommeligt Vexelforhold til hinanden, idet de vel ikke gjensidigt Udelukke, men dog betydeligt indskrænke hinanden. Z Almindelighed kan man opstille som Regel, at de Planter, som formere sig hurtigt og stærkt ved Mgleknopper, ogsaa ere de som ljeldnest blomstre og bære Froe. Det mærkværdigste Exempel have vi i Andemaden, der overtrækker vore Damme og Grøfter som et tæt gront Tæppe. Rcppe have i Foraaret de forste Binter- knopper hævet sig op fra Bunden, for efter faa Ugers Forlob den hele Vandflade er bedækket med Tusinder af denne Plante, hvilken Mangfoldighed alene skyldes Dannelsen af Unglekuopper. Derimod blomstrer denne lille Plante saa sjeldent, at mange Botanikere al- drig have sect dens Blomster. Planter, som tidligt udvikle alle deres Knopper til Bladkuopper, f. Ex. alle vore Skovtræer, komme forst efter mange Aars Forlob til at Udvikle Blomster, efterat de allerede have opnaaet en meget anseelig Væxt. Det er en Erfa- ring, som enhver Gartner vil have gjort ved vore Potteplanter, at disse ved at vandes stærkt og ved at erholde rigelig Næring oste udvikle alle deres Knopper til Grene og ikke komme til at blomstre, men at de derimod strax kunne tvinges fil at blomstre naar man omplanter dem i en forholdsviis liden Potte og giver dem sparsomt Vand. Allerede tidligere er omtalt, at Hveden ved Veracruz i Mexico busker sig saa stærkt o: danner saa mange Grene, at den aldrig kommer til at blomstre. Omvendt udvikle vore saa rigeligt blomstrende 1- og 2aarige Væxter ingen Blad- knopper og danne netop af denne Grund ingen vedvarende Stamme, thi, fom ovenfor er fremhævet, jo flere Blade en Plante har, desto stærkere er Uddunstningen og som Folge deraf Ernæringen, jo flere Blomster derimod, desto flere ere Snyltegjæsterne som tære paa Stængelens Krast og Udsuge den. I Landvæsenet er dette Forhold hidtil næsten fim bleven paa- aßtet med Hensyn til Kartoflerne. Iblandt vore rigeligt knolle- bærende dyrkede Kartofler ere mange Afarter som aldrig komme i Blomster, medens den vilde Kartoffel, som kun Udvikler smaae og sparsomme Knokler, bærer rigeligt Blomst og Frugt. En bestemt