Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
III. Forplantningsperioden. 185 Anvendelse deraf har man villet gjore ved regelmæssigt at afbryde Blomsterknopperne for derved at fremme Knollernes Udvikling. Den herfor til Grund liggende Tanke er vistnok rigtig og har ogsaa ved omhyggelig Udførelse viist sig at holde Stik, men om denne Forholdsregel paa Grnnd af de forøgede Omkostninger ogsaa i oeconomisk Henseende vil svare Regning, tilkommer det ikke Plantcphysiologien at besvare. I). Forplantnirrgsmaadernes Forhold til Artens Vedligeholdelse. Samtlige Planter fordele vi i et stort Antal Afdelinger, som § 83. vi betegne med Udtrykket Arter. Det forstaaer sig selv, at en saadan Art ikke indbefatter lutter Planter, som i alle Kjendetegn cre aldeles eens, thi der existerer ikke 2 Pile, Ege o. s. v., som i enhver Henseende crc aldeles lige. Men Iagttagelsen har derimod lært os, at naar man saaer mange Froe, tagne af samme Plante, vil deraf fremkomme Planter, som vel i flere Punkter afvige fra hinanden, men dog i alle væsenlige Egenskaber stemme overeens indbyrdes. Derved er man ledet til Forstjellen mellem foran- derlige og bestandige Kjendetegn, og man henregner altsaa til een Art de Planter, som crc overeensstemmende i alle bestan- dige Kjendetegn. Det kan vel ikke nægtes, at denne Forklaring af Artsbegrebet har noget Vaklende, thi de saakaldte bestandige Kjende- tegn crc ikke de samme for alle Arter. Hos mange Planter f. Ex. er Beklædningen et bestandigt Kjendtetegn, hos andre derimod formaae ubetydelige Afvigelser i Voxested, Klima o. s. v. at frem- kalde Forskjelligheder i Beklædningen. Af denne Grnnd cre de systematiske Botanikere ogsaa nop- borligt Uenige om hvorvidt selv almindelige Planter henhore til een Art eller indbefatte flere. Plantearterne sammenstilles efter bestemte overeensstemmende Kjendetegn i storre Afdelinger, som kaldes Slægter, disse atter i Familier og flere Familier tilsidst i Classer. For os have disse systematiske Inddelinger ingen Interesse, men derimod have vi at omhandle det Forhold, hvori den Afdelillg vi kalde en Plante- art, staaer til de fvrskjellige Forplantningsmaader, thi man har sædvanligt opstillet den Fordring, at Artens Character 3: Ind-