Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

186 III. Forplantningsperioden. begrebet af alle bestandige Kjeildetegn sknlde vedligeholdes ved For- plantning af Fro. Det vil nu fremgaae af det Folgende, at vi ikke komme vidt med alle systematiske Adskillelser, men at vi maa holde os til ganske andre Forhold. Vi ville betragte hvad der foregaaer i selve Naturen. Naar vi ndsaae Froene af en eller anden vildvoxende Plante i den samme Jordbund, hvor den har voxel tidligere, ville vistllok de deraf Udviklede Planter stemme overeens indbyrdes og med Moderplauten i de fleste Kjendetegn. Men har Modervlanten voxel i dyrket Jordbund, s. Ex. i god Havejord, saa vil der iblandt de af dens Free fremkomne Planter vise sig mangfoldige Forskjelligheder, om end de saakaldte bestandige Kjendetegn endnu blive de samme. Hine Forskjelligheder tillægge vi Ravn af Afarter. Antage vi nu, at der blandt de forskjellige Afarter var cn eneste Plante, som Udmærkede sig fra de ovrige ved ftørre og mere krusede Blade, og vi da samlede Fro ndelnkkende af denne Plante og ndsaaede dem noiagtigt paa det samme Sted, da vilde blandt de deraf frem- vozede Planter allerede findes flere, som havde de store krusede Blade. Tage vi atter Froe af det Exemplar som besad denne Ejendommelighed i hoieste Grad, ndsaae disse og vedblive med denne Fremgangsmaade i 10—20 eller flere Generationer, ville vi tilsidst bringe det dertil, at de af Froene opkommende Planter alle riden Undtagelse cre forsynede med store og krusede Blade, eller med andre Ord, at den Egenskab, som i Begyndelsen kun betegnede en Afart, nu er bleven til et bestandigt, ved Froudsæd sig forplantende Kjendetegn, forudsat at vi stedse foretage Udsæden i den samme Jordbund eller lade Planten blive Udsat for alle de samme ydre Indvirkninger. Nu kalde vi det ikke længere en Afart, men en Underart. Paa denne Maade cre de mange Kaalvarie- teter, som vi nu dyrke i vore Haver, oprindeligt fremkomne af den vilde Kaalplante. Men tage vi Froe af en slig Underart, ndsaae denne i udyrket Jord og mi fortsætte det samme Forsog paa den omvendte Maade, vil Folgen tilsidst blive, at den op- rindelige Plantes Form tilsidst vender tilbage. Naar vi nu have feet, hvorledes en Plante ved fortsat Dyrkning tinder eensartede Forhold i en Tid af Aarhimdreder kan blive til en ved Froe sig formerende Underart, synes vi ogsaa at være berettigede til at slutte videre, Uem lig at naar de samme Forhold i Aartnsinder indvirke paa en Underart, vil denne tilsidst funne blive til en Art