Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
III. Forplantningsperioden.
begrebet af alle bestandige Kjeildetegn sknlde vedligeholdes ved For-
plantning af Fro. Det vil nu fremgaae af det Folgende, at vi
ikke komme vidt med alle systematiske Adskillelser, men at vi maa
holde os til ganske andre Forhold.
Vi ville betragte hvad der foregaaer i selve Naturen. Naar
vi ndsaae Froene af en eller anden vildvoxende Plante i den samme
Jordbund, hvor den har voxel tidligere, ville vistllok de deraf
Udviklede Planter stemme overeens indbyrdes og med Moderplauten
i de fleste Kjendetegn. Men har Modervlanten voxel i dyrket
Jordbund, s. Ex. i god Havejord, saa vil der iblandt de af dens
Free fremkomne Planter vise sig mangfoldige Forskjelligheder, om
end de saakaldte bestandige Kjendetegn endnu blive de samme.
Hine Forskjelligheder tillægge vi Ravn af Afarter. Antage vi
nu, at der blandt de forskjellige Afarter var cn eneste Plante, som
Udmærkede sig fra de ovrige ved ftørre og mere krusede Blade,
og vi da samlede Fro ndelnkkende af denne Plante og ndsaaede
dem noiagtigt paa det samme Sted, da vilde blandt de deraf frem-
vozede Planter allerede findes flere, som havde de store krusede
Blade. Tage vi atter Froe af det Exemplar som besad denne
Ejendommelighed i hoieste Grad, ndsaae disse og vedblive med
denne Fremgangsmaade i 10—20 eller flere Generationer, ville
vi tilsidst bringe det dertil, at de af Froene opkommende Planter
alle riden Undtagelse cre forsynede med store og krusede Blade,
eller med andre Ord, at den Egenskab, som i Begyndelsen kun
betegnede en Afart, nu er bleven til et bestandigt, ved Froudsæd
sig forplantende Kjendetegn, forudsat at vi stedse foretage Udsæden
i den samme Jordbund eller lade Planten blive Udsat for alle de
samme ydre Indvirkninger. Nu kalde vi det ikke længere en Afart,
men en Underart. Paa denne Maade cre de mange Kaalvarie-
teter, som vi nu dyrke i vore Haver, oprindeligt fremkomne af
den vilde Kaalplante. Men tage vi Froe af en slig Underart,
ndsaae denne i udyrket Jord og mi fortsætte det samme Forsog
paa den omvendte Maade, vil Folgen tilsidst blive, at den op-
rindelige Plantes Form tilsidst vender tilbage. Naar vi nu have
feet, hvorledes en Plante ved fortsat Dyrkning tinder eensartede
Forhold i en Tid af Aarhimdreder kan blive til en ved Froe sig
formerende Underart, synes vi ogsaa at være berettigede til at
slutte videre, Uem lig at naar de samme Forhold i Aartnsinder
indvirke paa en Underart, vil denne tilsidst funne blive til en Art