Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
190 Huden Log. Plantekulturens Theori. Indledning. ^ra den Tid af da Mennesket ikke længere iloiedes med at vente af den sig selv overladte Natur forskjellige Planters tilfældige Frem- bringelse, men begyndte ved egen Virksomhed at udfore en plan- mæssig Dyrkning af bestemte Planter, har man ogsaa efterhaanden samlet Iagttagelser over forskjellige Fremgangsmaader for at op- naae dette Diemed og over de forskjellige Resultater deraf. Man kaldte dette uden Betænkning Erfaringer, og idet man nu samlede, sammenlignede og ordnede disse saakaldte Erfaringer, fremstod lidt efter lidt en saakaldet Agerdyrkningens Theori. Men i det Hele vandtes dog saare lidet eller aldeles intet ved en flig Theori.. Mange, og ikke altid de mindst indsigtsfulde Land- mænd, have indtil den nyeste Tid ikke kunnet afholde sig fra en afgjort Mistro imod al theoretisk Begrundelse af Landoeconoinien, og i Virkeligheden have disse Mænd i cit vis Forstand aldeles Ret. Feilen ligger i den grove Misforstaaelse af Ordene Theori og Erfaring, hvori selv pbilosophisk dannede landoeconomiske Skri- benter gjore sig skyldige. Det kan ikke falde Nogen ind at nægte, at en Agerdyrknings-Theori hin kan frem g a ae af og begrundes ved landoeconomiske Erfaringer. Men det er netop virkelige Erfaringer, hvilke saagodtsom aldeles mangle i Landbruget. Iagt- tagelsen af en enkeltstaaende Kjendsgjerning, ja selv af to eller flere i bestemt Tidsfølge er nemlig ingenlunde nogen Erfaring, men fint en Iagttagelse, af hvilken i og for sig ikke nogen sikker Folge kan udledes. Et Menneske kan have feet meget i fit Liv og dog ved dettes Slnining staae ligesaa enfoldig og uerfaren