Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
Huden Log.
Plantekulturens Theori.
Indledning.
^ra den Tid af da Mennesket ikke længere iloiedes med at vente
af den sig selv overladte Natur forskjellige Planters tilfældige Frem-
bringelse, men begyndte ved egen Virksomhed at udfore en plan-
mæssig Dyrkning af bestemte Planter, har man ogsaa efterhaanden
samlet Iagttagelser over forskjellige Fremgangsmaader for at op-
naae dette Diemed og over de forskjellige Resultater deraf. Man
kaldte dette uden Betænkning Erfaringer, og idet man nu
samlede, sammenlignede og ordnede disse saakaldte Erfaringer,
fremstod lidt efter lidt en saakaldet Agerdyrkningens Theori.
Men i det Hele vandtes dog saare lidet eller aldeles intet ved en
flig Theori.. Mange, og ikke altid de mindst indsigtsfulde Land-
mænd, have indtil den nyeste Tid ikke kunnet afholde sig fra en
afgjort Mistro imod al theoretisk Begrundelse af Landoeconoinien,
og i Virkeligheden have disse Mænd i cit vis Forstand aldeles
Ret. Feilen ligger i den grove Misforstaaelse af Ordene Theori
og Erfaring, hvori selv pbilosophisk dannede landoeconomiske Skri-
benter gjore sig skyldige. Det kan ikke falde Nogen ind at nægte,
at en Agerdyrknings-Theori hin kan frem g a ae af og begrundes
ved landoeconomiske Erfaringer. Men det er netop virkelige
Erfaringer, hvilke saagodtsom aldeles mangle i Landbruget. Iagt-
tagelsen af en enkeltstaaende Kjendsgjerning, ja selv af to eller
flere i bestemt Tidsfølge er nemlig ingenlunde nogen Erfaring,
men fint en Iagttagelse, af hvilken i og for sig ikke nogen
sikker Folge kan udledes. Et Menneske kan have feet meget i fit
Liv og dog ved dettes Slnining staae ligesaa enfoldig og uerfaren