Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Indledning. 191 som et Barn, medens et andet, i et paa Begivenheder tilsyne- ladende fattigt Aar, kan have opnaaet en moden Viismands Er- faringer. Iagttagelse og Erfaring, raa Empiri og tænkende Be- tragtning adskille sig nemlig ikke ved Gjenstandenes Art eller Mængde, men kun ved den Maade hvorpaa vi opfatte og benytte disse, og den Ene kan være istand tit ved nogle saae Planter i en Urtepotte at gjore Erfaringer over Plantedyrkningen, soin den Anden ikke har gjort ved Bearbejdelsen af 100 Tdr. Land i 50 Aar. Forskjellen mellem Erfaring og Iagttagelse i Naturen bc- staaer nemlig deri, at hiin lader mig see Kjendsgjerningerues natnr= lovmæssige Nødvendighed og gjor mig tydeligt ikke alene deres ydre Sammenhæng i Rum og Tid med andre Kjendsgjerninger, men ogsaa deres iildrc Forbindelse som Aarsag og Dirkning. Men hertil horer ikke alene tænkende Virksomhed, men ogsaa en rig Skat af kundskaber: det er umuligt ligesaavel for den Indskræn- kede som for den Uvidende at gjore Erfaringer. Hvad der altsaa i det Folgende nærmest skal betegnes ved Plante c UltUrens Theo ri, er kun cn Sammenstilling af de Kundskaber, som alene kunne sætte den intelligente Landoeconom istand til at gjore vir- kelige og brugbare Erfaringer, og forst naar, maaskee efter Aarhlindreders Forlob, disse crc indsamlede i tilstrækkelig Mængde, vil det være muligt at give cn Landbrngs-Theori i Ordets egen- lige Forstand. For Oieblikket noies vi ineb, ved grundige natur- videnskabelige, især chcmiske og physiske Knndskaber at muliggjsre Erfaringer i LandbrUget. Naar man gjennemlæser Skrifter over Landvæsen og Plante- dyrkning og overalt sinder Clilturplanterne omtalte i Modsætning til de vildvoxende, naar man især ved de nyere Stridigheder om Planternes Ernæring hyppigt finder lagt særdeles Vægt derpaa, at det som gjælder for de vilde Planter ikke behover at finde sin Anvendelse paa de dyrkede, da maa man tilvisse heiligt fordanses over at endnu ingen landoeconomisk Skribent eller Lærer har op- kastet, endsige besvaret det Sporgsmaal, hvad der forstaaes ved Ciilturplanter og hvorved de adskille sig fra de vildvoxende. Det fvrstaaer sig dog af sig selv, at alle Love linder hvilke de vild- voxende Planter crc stillede, ogsaa gjælde for de dyrkede, med mindre man kan eftervise Lovenes Nanvendelighed paa de sidste ved væsenlige Forskjelligheder i disse tvende Slags Planters Natur. Denne Overfladiskhed i det allerførste Grundlag har da ogsaa en afgjorende Indflydelse paa alle folgende Undersøgelser. De fleste