Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Culturplanternes Characteristik. 195 sandsynligviis ere forsvundne fra Jorden, og som rimeligviis ikke have besiddet de Egenskaber, for hvis Skyld vi nu dyrke dem. Den anden Gruppe indeholder saadanne Planter, som vi § 85. vel endnu kjende i vild Tilstand, men som i væsenlige Egenskaber og netop i de Egenskaber, der gjore dem vigtige for os, aldeles afvige fra de vilde Moderplanter. Hvor forskjellige ere Rødderne af vore dyrkede Gulerødder, Roer o. s. v. fra de tørre, smagløse Rodder af de vilde Planter hvorfra de nedstamme. Hvad Lighed have de forskjellige dyrkede Kaal-Varieteter med den vilde Brassica oleracea saaledes som den forekommer i Strandsandet ved Nord- soens Kyster? Den vilde Kartoffel paa Chiloe har en liden, grøn- lig Knolle af Ubehagelig bitter Smag. Kort sagt, hvad der gjor disse Planter til Gjenstand for (Mur ere Egenskaber, som ikke sindes hos dem i vild Tilstand, og blandt de utallige Planter som beklæde Jorden ere netop saadanne bievne kulturplanter, som let antage slige eieudommclige Egenskaber. Vi kunne omskrive denne Sætning saaledes: Det Characteriftiske ved en Culturplante be- staaer ikke i det, hvorved den bestemmes som Art, men i det, hvorved den som Afart afviger fra Artscharacteren. Naar vi nu betragte de Familier, hvortil vore fleste dyrkede Planter hore, saa finte vi at disse, navnlig de Korsblom- strede, Salturterne, Kartoffelfamilien og Græsarterne ere saadanne, hvis Arter fortrinsviis ere tilboielige til at danne Afarter, ved hvilke derfor Artsbestemmelsen er overordenlig vanskelig og fordrer omhyggelig Undersøgelse. Bille vi altsaa forstaae det Ejendomme- lige i vore Næringsplanters Natur, maa vi gjore os uoie bekjendt med Afarterne og Underarterne faint den Maade hvorpaa disse fremkomme. Naar vi ndsaae Froe af en fyldt, reent gl>ul Georgine, ville § 86. vi kun erholde faae Planter, som bære Blomster af samme Farve; de fleste, maaskee alle, ville i Farve og Fyldning afvige fra hin- anben indbyrdes og fra Moderplanten. Da vi vide, at det samme vil fiilde Sted ved de folgende Generationers Froe, kalde vi disse Afvigelser fra ben oprindelige Typus Afarter. Blomkaalcn er op- rindelig c» Afart af den vilde Kaalplante' Men naar vi ndsaae Blomkaalfre og tage Hensyn til Balg af en passende Jordbund, erholde vi lutter Blomkaalsplanter. En saaledes sig ved Fro for- plantende Afart kalde vi Underart. Som Art kan man kun betegne den Plante, der uden Hensyn til Jordbunden under alle Omstændigheder vedligeholder sine Characterer ved Udsæd af Fro. 1315