Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Indledning. 7 Meelstof i Form af smaae Korn, ikke sonderrevne, men vedlige- holde sig tillukkede, saa at det deri indeholdte Meelstof ikke kan Udskylles af Vandet; Nestcn, efterat Kartoffelmelet er indvundet, er altsaa ikke et særeget Stos men en Forening af alle de Substanser som overhovedet forekomme i Kartoffelen, altsaa Kartofler, som cvc berøvede endeel af deres Bteelstos. Derfor cre ogsaa alle Analyser som bestemme Kartoffelens (Kornarternes o. s. v.) Bteelstofmaugde ved en Udskyllingsproces, falske og uden alt praktisk Værd. Mi- croscopet viser os her at endnu cii stor Deel af Stofferne ikke ere blevne udskilte og efterat Opmærksomheden engang er henledet herpaa. Udfinder Chemien let Methoder for at bestemme Bestand- delene noiagtigt og fnldstændigt. Men hvor vigtig en slig noi- agtig Bestemmelse er for mange Grene af Landhunsholdningen, f. Ex. for Brænderierne, hvor vigtig den er for Bedømmelsen af Plantedelenes Indhold af Næringsstoffer, vil det være nfornodent at fremhæve. Bringer man den saakaldte Mælk i Umodne Korn af Cerealierne nnder Microscopet, seer man at det er en ganske flår Vædske (en Oplosning af Sukker, ®ummi og Wggehvide), fom ved den deri strømmende store Mængde af Mcelstofkorn faaer et mælkeagtigt Udseende. Dette Phænomen har man i flere Ud- bredte (tydske) landoeconomiske Tidsskrifter sect saaledes forklaret: „Kornaxet, som en Maaned for Modenheden viser sig sødt og mælk- holdigt, bliver efterhaanden fastere, idet Sukkeret forvandler sig til Meelstof og Mælken fortætter sig til Plantelim og Mggehvide". Dette klinde tjene som yderligere Exempel paa til hvilke falske Re- sultater en overfladisk Behandling kan fore. Imod Microscopets almindelige Anvendelse have Mange meget at indvende, men af meget forskjellige Grunde: Nogle af Bor- nerthed fordi alt Nyt er dem forhadt netop fordi det er nyt, Andre af Magelighed, fordi alt Nyt er dem unod naar det for- drer soroaet Anstrængelse. Til dlsse Modstandere fan man na- tUrligviis intet Hensyn tage. Men der gives endnu en treble Classe af Modstandere, som opsoge og opstille Grande der skulle tale imod Microscopets almindeligere Udbredelse. Disse maa vl soae at imodegaae og modbevise. Man fremhæver især 2 Grunde. Den forste beroer paa en nedarvet endnu meget Udbredt Mistro imod Nesultaterne af mi- croscopifte Undersøgelser. Man paastaaer nemlig _at Microscopet fluffcr, at de dermed foretagne Iagttagelser ere nsikkre og under- kastes mange Feil o. s. v. Men dette er en Ugrnndet Fordom.