Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Cnltnrplanternes Ernæring.
213
aarligt 88 å 110 tt Ovælstof pr. Td. Land, medens det bedste
Agerland i Gjennemsnit for alle Cnltur-Arter kun leverer om-
trent 70 ft. Netop de Planter, som modtage umiddelbart Gjod-
ning: 9toer og Kartofler, ere forholdsvi is de paa Qvælstof fattigste.
Gaae vi ogsaa her ud fra en mere udstrakt Betragtning, da § 102.
finde vi Folgende: De store Stepper i Buenos Ayres frembøde,
Paa den Tid da Amerika opdagedes af Spanierne, den samme tarve-
lige Græsvæxt og lave Acaciebliske, de famme Skarer af Strudser
og Guanacos som nutildags. Omtrent i Aaret 1532 indførtes
Heste og Hornqvæg der i Landet af Spanierne. Disse forvildedes
og formerede sig til saa uhyre Hjorder, at for Dieblikket en Hest
eller en C^c der er en temmelig værdilos Gjenstalld. (Sit Utrolig
Mængde qvælstofholdig Substans har bønne tarvelige Jordbund
nodvendigviis maattet afgive til at frembringe og nære disse utal-
lige Hjorder. Dertil kommer, at siden hrin Tid en stedse stigende
Mængde af qvælstofholdig Substans er bleven udfort i salt Kjod,
Huder, Oxehorn og Hcstehaar; saalcdes udfores s. Ex. alene fra
Montevideo og Buenos Ayres i den senere Tid aarligt i Gjen-
mmsnit 19 Millioner D Lze- og Hestehnder, 0l2 Millioner K
Hestehaar og 3% Millioner w Txehorn. Ved alt dette er Jord-
bunden hverkeil bleuen udtomt eller forandret, og denne samt-
lige Ovcelstofmængde kan altsaa ndelttkkende tilskrives Atmosphærens
Ammoniaksalte.
Schweizer-Alperne, de ostfrieslaudske og hollandske Enge er-
holde ingen organisk, qvælstofholdig Sllbstans, thi Excrementerne
af det paa dem græssende Qvæg hidrøre jo fra delte selv og belebe
sig altid til mindre end Dyret har taget tit sig som Næring; efter
Bon s si ug al> lts Forsog udgjor nemlig Ovælslofindholdel i He-
stens Næring for 24 Timer 0,2788 T, Excrementernes Ovælstof-
indhold klin 0/2398 S. Altsaa undviger ved Uddunstningen 0,018
ft Qvælstof i Form af Ammoniak. Efter Samme udgjor Qvæl-
stofiUdholdet i Koens Næring for 21 Timer 0,403 H, Excremen-
lernes og Mælkens Qvælstofindhold tilsammen kun 0,349 St;
Koen afgiver altsaa 0,054 S Qvælstof i Form af Ammoniak, eller
med andre Ord, for hver 2,518 T organisk Substans som Koen
optager i sin Næring, tilbagegiver den hin 2,1 S u til Engen.
Men de nævnte Alper og Enge levere aarligt Uhyre Mængde af
Qvælstof, deels i det for Dinternæringen bjergede Ho, decks i deil
af Mælken vnndne Ost. Her kan Ingen tvivle om at denne Qvæl-