Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
Cnltnrplanternes Ernæring. 213 aarligt 88 å 110 tt Ovælstof pr. Td. Land, medens det bedste Agerland i Gjennemsnit for alle Cnltur-Arter kun leverer om- trent 70 ft. Netop de Planter, som modtage umiddelbart Gjod- ning: 9toer og Kartofler, ere forholdsvi is de paa Qvælstof fattigste. Gaae vi ogsaa her ud fra en mere udstrakt Betragtning, da § 102. finde vi Folgende: De store Stepper i Buenos Ayres frembøde, Paa den Tid da Amerika opdagedes af Spanierne, den samme tarve- lige Græsvæxt og lave Acaciebliske, de famme Skarer af Strudser og Guanacos som nutildags. Omtrent i Aaret 1532 indførtes Heste og Hornqvæg der i Landet af Spanierne. Disse forvildedes og formerede sig til saa uhyre Hjorder, at for Dieblikket en Hest eller en C^c der er en temmelig værdilos Gjenstalld. (Sit Utrolig Mængde qvælstofholdig Substans har bønne tarvelige Jordbund nodvendigviis maattet afgive til at frembringe og nære disse utal- lige Hjorder. Dertil kommer, at siden hrin Tid en stedse stigende Mængde af qvælstofholdig Substans er bleven udfort i salt Kjod, Huder, Oxehorn og Hcstehaar; saalcdes udfores s. Ex. alene fra Montevideo og Buenos Ayres i den senere Tid aarligt i Gjen- mmsnit 19 Millioner D Lze- og Hestehnder, 0l2 Millioner K Hestehaar og 3% Millioner w Txehorn. Ved alt dette er Jord- bunden hverkeil bleuen udtomt eller forandret, og denne samt- lige Ovcelstofmængde kan altsaa ndelttkkende tilskrives Atmosphærens Ammoniaksalte. Schweizer-Alperne, de ostfrieslaudske og hollandske Enge er- holde ingen organisk, qvælstofholdig Sllbstans, thi Excrementerne af det paa dem græssende Qvæg hidrøre jo fra delte selv og belebe sig altid til mindre end Dyret har taget tit sig som Næring; efter Bon s si ug al> lts Forsog udgjor nemlig Ovælslofindholdel i He- stens Næring for 24 Timer 0,2788 T, Excrementernes Ovælstof- indhold klin 0/2398 S. Altsaa undviger ved Uddunstningen 0,018 ft Qvælstof i Form af Ammoniak. Efter Samme udgjor Qvæl- stofiUdholdet i Koens Næring for 21 Timer 0,403 H, Excremen- lernes og Mælkens Qvælstofindhold tilsammen kun 0,349 St; Koen afgiver altsaa 0,054 S Qvælstof i Form af Ammoniak, eller med andre Ord, for hver 2,518 T organisk Substans som Koen optager i sin Næring, tilbagegiver den hin 2,1 S u til Engen. Men de nævnte Alper og Enge levere aarligt Uhyre Mængde af Qvælstof, deels i det for Dinternæringen bjergede Ho, decks i deil af Mælken vnndne Ost. Her kan Ingen tvivle om at denne Qvæl-